Regeringen er åben for at ændre på det udskældte forslag om multimedieskat i skattepakken, fortæller statsminister Lars Løkke Rasmussen.
− Regeringen og Dansk Folkeparti vil drøfte mulige løsningsmodeller, men således at vi holder fast i den forenkling og ensartning, som multimedieskatte indebærer, siger statsministeren.
Multimedieskatten betyder, at alle, der har arbejdsgiverbetalt IT og telefoni, som kan benyttes privat, beskattes af 5000 kroner. Skatten vil på lidt længere sigt indbringe 1,3 milliarder kroner årligt.
/ritzau/