FAGBLADE
Fagblade er en stor og heterogen gruppe, der bygger på fællesskab omkring en “interesse“ i bred betydning. De læses af alle – bortset fra de informationssvage.
Forbruget af fagblade fastholdes som væsentligt supplement til aktualitetsbetonet læsning og underholdning i det omfang brugen er forankret i tilfredsstillelse af en reel, konkret interesse. Fagforeningers blade får stigende betydning for de mindre informationsstærkes kontakt med trykte medier – under forudsætning af den nødvendige produktudvikling i retning af tilpasning til forskellige delmålgrupper, klar nytteværdi og individuel relevans.
Den øvrige mediestrukturs kommercialisering, internationalisering og homogenisering øger de “faglige fagblades“ betydning som leverandør af “anderledes“ indhold, forstået som anderledes i forhold til den fremherskende politiske orientering og den fokus på privatlivet og set fra oven vinkel, der dominerer medieudbudet.
Hvis fagbladene gennemfører den nødvendige produktudvikling til imødegåelse af den generelt faldende læsning, kan de med en professionel salgsindsats blive et seriøst bud på en øget del af reklameomsætningen på grund af den form for selektivitet, de kan tilbyde annoncørerne.

GRATIS UGEAVISER
Husstandsomdelte ugeaviser er vigtige for især de mindre informationsstærkes orientering i den nære omverden – som er den “verden“ mange danskere først og fremmest er interesserede i. Ugeaviserne vil fortsat udgøre en væsentlig del af denne gruppes normale trykte medieforbrug og bevarer deres position som den måske vigtigste trykte nyhedskilde for op til 25% af befolkningen.
Ugeaviserne er naturligvis interessante for annoncørerne på grund af deres 100% dækning af et afgrænset, lokalt område, men også fordi de i stigende grad kan blive en af de få muligheder for at komme i “trykt“ kontakt med en stor del af befolkningen.
For de fleste aviser er udgivelse af ugeaviser et væsentligt økonomisk underlag for den primære drift. Især de lokale aviser kommer ud i interessante beslutninger, når de skal overveje at overgå til gratis husstandsomdeling, hvis økonomiske rentabilitet ofte vil forudsætte, at de udkonkurrerer udgivelsesområdets ugeaviser, hvor deres egen ofte vil være dominerende. Generelt skærpes konkurrencen betydeligt på markedet for gratis aviser.
Forbruget øges næppe, men fastholdes bedre end for andre trykte medier. Forskellen i indholdets kvalitet øges mellem de redaktionelt stærke og svage ugeaviser.

REKLAMETRYKSAGER
Den husstandsomdelte tryksagsreklame bevarer sin position som væsentligt læsestof for den mindst informationsstærke del af befolkningen og som afgørende kilde til information om udbudet af varer og private og offentlige tjenesteydelser for et flertal af husstandene.
Det er en mindre spektakulær “prognose“ end drømmene om den virtuelle butik og det elektroniske rådhus, men det er til gengæld sikkert, at hovedparten af befolkningen fortsat vil foretrække den information, de får tilsendt frem for den, de skal opsøge og læse på en skærm.

INTERNET OG PC
Brugen af pc og Internet har mange former og funktioner. Her tænkes på nettet som medie for underholdning og information af slutbrugere (og ikke nettet som fx distributionskanal for information mellem brugere eller mellem virksomheder).
Udbudet er inde i en uoverskuelig udvikling; mange virksomheder satser hårdt på onlineaktiviteter i forventning om guld for enden af regnbuen i perioden. Udbyderne vil fortsat være præget af “guldfeberånden“ frem til 2001; derefter sker en kraftig koncentration, fordi efterspørgslen ikke står i forhold til udbuddet.
Mætningspunktet for “penetrationen“ af tilslutninger til nettet ligger formodentlig omkring 2/3 af husstandene. Tilslutningen og brugen vil fortsat være stærkt polariseret og især brugen vil fortsat være præget af informations- og ressourcestærke, således at nettet ikke lukker, men øger informations- og ressourcekløfterne. Netinformation vil øge i betydning som “added value“ for magasiner og fagblade.

MULIGT, øKONOMISK, REALISTISK
Vil man se medieforbruget i kortene, er det langt mere sikkert at se på det nuværende forbrug end på de utrolige muligheder for udvikling af udbudet. På det traditionelle forbrugsmarked er det børnelærdom, at der ikke er grænser for, hvad teknikerne kan lave, men snævre grænser for hvad der kan sælges, og man har lært sig, at hovedparten af nye produktintroduktioner ender som fiaskoer. Af en eller anden grund skubbes denne elementære viden til side, når det drejer sig om medierne.
Der er tilsyneladende ingen grænser for det teknisk mulige. Men det teknisk mulige skal også være økonomisk rentabelt. Og om det er økonomisk rentabelt afhænger først og fremmest af, om det er adfærdsmæssigt realistisk. Det vil sige i overensstemmelse med det, vi ved om forbrugeradfærden i forhold til medier. Og lige præcise manglen på den overvejelse giver anledning til alt for mange storladne, visionære, men stærkt tvivlsomme prognoser, der hviler på den antagelse, at udbudet i meget høj grad bestemmer efterspørgslen.

BOX:


Opdelingen af befolkningen i informations- og ressourcestærke (20-30%), mindre informations- og ressourcestærke (45-50%) og informations- og ressourcesvage (15-20%) er ekstrem vigtig, når det drejer sig om kommunikationseffekter og medieudvikling. Og lige så lidt brugt, som den er vigtig. Formodentlig fordi der ikke findes klare afgrænsninger og definitioner af de tre grupper..
De informationsstærke er også socialt stærke og har let ved at bruge al slags information, fordi de har en god baggrundsviden at forstå ny viden ud fra. Gruppen er afgørende for den offentlige debat og kan på alle måder klare sig selv.
De mindre informationsstærke har dårligere ressourcer i al almindelighed, er mindre selvhjulpne og har en dårligere baggrund for at forstå ny viden. Den svageste del af gruppen undgår skriftlig information til fordel for personlige kontakter.
De informationssvage er mennesker med dårlige ressourcer, som har svært ved at tilegne sig og udnytte information, som nødigt læser (eller ikke kan), som har en snæver horisont, og som foretrækker personlig kontakt, hvis de er nødt til at få situationsinformation.
Informations-, kultur- og andre ressorucekløfter mellem de tre grupper vil fortsat øges.
“Information“ dækker her over alle slags indhold: tekst, billeder, emotionelle appeller og logiske udredninger.