Foran et Vindu med lette Gardiner og Udsigt til en ligegyldig lyseblaa Himmel staar Ordet “Søndag“ skrevet ud i store Bogstaver. Paa Bogstaverne ligger LARSEN i Skjorteærmer og opknappet Vest og læser Søndagstillæg – – han gaber og taber Avisen – ser livløs ud. Bag Scenen hører man Stemmer, der regelmæssigt og indifferent som et Ur gentager Ordet “Søndag“. Kjeld Abell, hvis 100 års fødselsdag markeres på vore teatre, vakte i 1935 begejstring med sit første skuespil, “Melodien, der blev væk“. Fra denne komedie stammer den stadig velkendte talemåde: “Det sku vær saa godt, og saa det faktisk skidt“. Gælder den de to nye søndagstillæg M/S fra Berlingske og Magasinet fra Politiken? Nej, de er ikke så ringe endda.
Naturligvis kan man vikle sig ind i en diskussion om det forstandige i at gøre søndagsaviserne endnu mere voluminøse og så på et tidspunkt, hvor annoncemarkedet er i bund, og man kan argumentere for, at Berlingske Tidende og Politiken i forvejen har sektioner nok – M/S udkom den 26. august som sektion 7, og Magasinet fulgte efter fire uger senere som sektion 9. De to nye tillæg vil også give brændstof til ugebladenes forståelige raseri over, at de er belagt med 25% moms, mens aviserne er friholdt for merværdiafgift. Når det så er overstået kan man begynde at bekymre sig over, at søndagens læsebyrde forøges drastisk en gang om måneden.

GEMMEVæRDI
Traditionen er 80 år gammel. I årene 1921-22 lanceredes henholdsvis Søndags-BT og Magasinet, som imødekom læsernes behov for underholdning på ugens fridag. Da Politiken i 1932 fik en moderne rotationspresse, som kunne reproducere i farver, blev Magasinet forum for tidens bedste tegnere og skribenter, som forstod at udnytte de tryktekniske muligheder, som gav læserne en slags original-litografier, som mange klippede ud og dekorerede hjemmet med.
M/S og Magasinet anno 2001, hver især trykt i 225.000 eksemplarer, er begge på 78 sider i A4-format – M/S er et par centimeter mindre. M/S har fast ryg, der er forsynet med titel, hvilket øger gemmeværdien. Magasinet har 24 sider annoncer (heraf en for Pickwick grøn the med en indklæbet thebrev, ganske raffineret), M/S præsterer 10 sider; som nok er solgt med klækkelige introduktionsrabatter, så publikationerne fra starten kan præsentere sig som et attraktivt annoncemedie af høj grafisk kvalitet, der overgår de almindelige avisers muligheder.

BæRES AF BILLEDER
Bladhusene har tilkaldt specialister til at løse opgaven. M/S-redaktøren Nina Rølle var tidligere forhyret hos DSB og har taget en del af bagagen med sig til det nye projekt. Ud at se med tante B. Indholdet kan vel række til en togtur fra København til Helsingør, hvis der ikke er for mange forsinkelser på grund af nedfaldne blade på banelegemet.
Forsiden er et sølvfarvet portræt af en hidtil ukendt Hollywood-skuespiller ved navn Viggo Mortensen, hvis brogede liv beskrives over otte sider. Først skal vi dog se fire kendte mennesker og deres natborde; stripperen har en børnebibel liggende, mens modepræsten læser Harry Potter, før han falder i søvn. Den gastronomiske ekspert anbefaler kål, og M/S lufter sit frisind ved at benytte ordet “prut“ i denne forbindelse. Tre sider handler om skægvækst gennem tiderne, på den efterfølgende side er der en annonce for Higher Dior eau de toilette for men. Halvdelen af annoncerne er for kosmetikprodukter til mænd og kvinder. Hele ti sider handler om “det hyperseksualiserede samfund, hvor det bliver stadig sværere at chokere nogen med noget som helst“.
Først bladrer man de 78 sider igennem og danner sig et visuelt overblik og prioriterer de enkelte indslag. Billederne er udvalgt og opsat med stor omhu, og M/S tør godt bruge to sider på at vise et foto af en moden dame, der hedder Jenny og står foran sine blomstrede gardiner, iført en blomstret bluse. Fotograf Lars Bech har fulgt sine naboer i fem måneder og udgiver snart en bog med skildringer af ganske almindelige danskere.

BOKSERBILLEDER
Magasinet udnytter mulighederne mere radikalt. Billederne får i højere grad lov at tale for sig selv. Forsiden prydes af en ung bokser, og inde i bladet finder man Nicolai Howalts chokerende billeder af junior-nævekæmpere før og efter kampen. Hvor andre ville kaste sig ud i en lang artikel om boksningens fascination og faremomenter med udtalelser af idrætslæger, justitsministeren og andre eksperter og autoriteter, får fotografierne lov at tale for sig selv. Det verbale i denne sag er reduceret til en side, hvor en række stikord fremtræder med plakatagtig styrke. Ord og billeder forvaltes på en mere dristig måde i Magasinet, hvor artiklerne får lov at fylde, hvad de fortjener. Rigtige læsehistorier, som det vist hedder i fagsproget.
I stedet for at beglo Iben Hjejles badeværelse eller kosteskab har Magasinet sendt skuespilleren ind i en fotoautomat. Andre ville sende hende ind i et fotoatelier, hvor en fotograf, to assistenter og en stylist kunne herse med hende hele dagen, nu får man hende usminket og uden forstyrrende spalter. Det havde næppe kunnet lade sig gøre i selve avisen.

KLAR KETCHUP
Et andet eksempel er et opslag om tomatketchup, hvor tynde striber af forskellige mærker er lagt på papiret, så man tydeligt kan studere farve og struktur. Eneste tekst er en enkelt opskrift på hjemmelavet ketchup. Den traditionelle indfaldsvinkel til emnet havde været historien om Heinz, tomatens vej fra Sydamerika til Europa og 17 forskellige recepter med og uden chili og koriander. Magasinet skærer igennem.
Redaktøren hedder Henrik Kjerrumgaard, han var en drivende kraft på Euroman, da det var på toppen, blandt skribenterne finder vi Kim Flyvbjerg, tidligere redaktør af Euroman. Begge bladhuse har således allieret sig med folk, som hver især har gjort en særlig indsats på magasinfronten, hvor der er tid og plads til at lege med billeder og bogstaver. Nogle vil kalde det effektjageri, andre vil fremhæve fornyelsen.

BLADBAD – BLODBLAD
Nu bliver det nervepirrende at iagttage, hvordan Berlingske Søndag og Politiken Søndag klarer sig i den indbyrdes konkurrence. Hver fjerde søndag får man for 14,50 kr. noget ekstra og det i en sådan grad, at de tre andre søndage vil føles lidt tomme. Hvor er ugebladet henne? Jyllands-Posten har ikke bebudet en tilsvarende satsning, mens dagbladet BT i begyndelsen af oktober stikker et magasin ind i fredagsudgaven. Til overflod har Magasin udsendt et Magazine, og det sker alt sammen samtidig med, at der på dagbladsfronten er kommet to nye gratisaviser.
Man kan roligt fastslå, at kappestriden om vores tid og opmærksomhed er skærpet, og at vores vaner vil forandre sig. Ganske vist har tv-aviserne vundet en del seere tilbage på grund af det spændte verdenssituation, men der hersker også en vis tv-træthed, som kan betyde, at det trykte medie genvinder nogle tabte positioner. Med de to magasiner har bladhusene rakt hånden frem til de yngre læsere, som måske opfatter de tykke og traditionelle søndagsaviser som forældede og ufordøjelige, men de kan jo bare købe et af de talrige magasiner, der nærmest oversvømmer markedet.
Udenlandske søndagsaviser har kørt med glittede tillæg i mange år, og det ville de næppe gøre, hvis der ikke var læsere og især annoncører til det. De to bladhuse har med introduktionen af deres magasiner startet en intern kappestrid, hvor det gælder om at gøre broadsheet-siderne på tyndt papir mere indbydende og uforudsigelige. Vi vil gerne overraskes. M/S og Magasinet er kommet ganske godt fra start, men de er også blevet til i den lyse tid før 11. september. Man kan spekulere over, hvordan det ændrede verdensbillede vil påvirke de redaktionelle dispositioner, om magasinerne forbliver oaser uden krise og krig. Søndag rimer på skøn dag, det ved vi fra “Far til Fire“ (“Det er sommer, det er sol og det er søndag“), og nu bliver månedens sidste søndag altså forskønnet med megaziner – gid vi ikke kommer til at tabe dem på gulvet ligesom Larsen på divaneseren.