På valgdagen i 2007 fik regeringen og Dansk Folkeparti 53,8 procent af stemmerne, mens oppositionen måtte notere 46,2 procent. I dag er det oppositionen, der står til 53,8 procent.
Det er tredje måling i træk fra Megafon, hvor rød blok fører solidt over blå. Den kommer efter en måned, hvor Lars Løkke Rasmussen (V) smed den udskældte Birthe Rønn Hornbech (V) ud af Integrationsministeriet og forfremmede sine tre allierede Peter Christensen, Troels Lund Poulsen og Søren Pind i ministerrokaden.
Og målingen er foretaget, mens der har været debat om regeringens forslag til, hvordan udlændinge skal optjene retten til velfærdsydelser.
I målingen får Socialdemokraterne 28,9 procent, SF 14,3, Enhedslisten 3,2 og de radikale går frem til 6,7. I blå blok får Venstre 20,9 procent, Dansk Folkeparti 12,8, Liberal Alliance 6,6 og de konservative er nede på 5,3 procent.