Naser Khader har i dag dannet et nyt parti sammen med partifællen Anders Samuelsen og den konservative Gitte Seeberg under navnet Ny Alliance.
– Vi danner et nyt parti, som hedder Ny Alliance. Det gør vi fordi, det er det, det gerne vil skabe, sagde Naser Khader, der forklarede, at det nye parti søger at skabe en regering, som tager udgangspunkt i midten af dansk politik.
– Vi ønsker at udvikle den danske tradition for åbenhed, mangfoldighed og nye løsninger. Vi er ikke bundet af gamle partiers traditioner og fordomme, sagde Naser Khader.
– Jeg havde personligt to valgmuligheder – enten at forlade politik helt eller at starte et helt nye parti. Det har været en svær beslutning, og jeg har så meget lyst til det nye projekt, at jeg er sikker på, at mange af mine kolleger i Det Radikale Venstre vil forstå, hvorfor jeg gør det. Vi tre vil noget andet end vores respektive partier, sagde Khader.

Han bliver således en meget aktuel gæst, som DMF kan præsentere som taler på generalforsamlingen d. 24. maj, hvor han vil tale om ”Kommunikation i den frie verden”.

Her kan DMF desuden præsentere et solidt regnskab for året 2006, hvor foreningen og Forlaget Markedsføring, der står for udgivelsen af Markedsføring, kom ud med et overskud på 2 mio. kr.

Se artiklen om generalforsamling og regnskab i det nye nummer af Markedsføring, der udkommer i denne uge. fin + /ritzau/