Dansk økonomi er en åben økonomi. I 2003 udgjorde vores samlede eksport af varer og tjenesteydelser over 40 pct. af bruttonationalproduktet, BNP. Og indtægtssiden på betalingsbalancen udgjorde over halvdelen af BNP.
Vi er derfor afhængige af hvad der sker i verden omkring os, men ikke så afhængige af det stagnerende EU som andre EU-lande. Vores eksport af varer og tjenester går nemlig i højere grad end andre EU-landes til verden uden for EU. Til de store økonomier USA og Japan.

Dansk styrke

Det er en styrke og da vi samtidig er ret fleksible og hurtigt kan flytte varer og tjenester til de områder af verden hvor der sker noget, så klarer vi os i disse år ret godt når vi ser på eksport, betalingsbalance og udlandsgæld. Også i kraft af en betydelig eksport af energi. Vi eksporterede i 2003 energi for et beløb, der oversteg den samlede eksport af levende svin og svinekød med over 10 milliarder kroner.
Det vi eksporterer, er i øvrigt meget varieret. Vindmøller, fødevarer, medicinalprodukter, høreapparater, elektronik, møbler, skind og søtransport for at nævne nogle af de større klumper. Produkter der ikke er så konjunkturfølsomme som for eksempel biler.
Men alligevel er vi afhængige af de internationale konjunkturer, som i 2004 har været helt på toppen med en realvækst på omkring 5 pct. Det er den største vækst i de seneste 30 år og selv om væksten i 2005 ikke fortsætter på samme høje niveau, så ser det ganske betryggende ud. Verdenshandlen voksede i 2004 med op imod 10 pct., godt for vores skibsfart.

Det amerikanske lokomotiv

USA er det store lokomotiv i verdensøkonomien. Det amerikanske privatforbrug alene tegner sig for 20 pct. af den samlede formelle verdensøkonom i. Går det godt i USA, så gavner det resten af verden. Gennem de seneste fire år har IFKA i samarbejde med et amerikansk analyseinstitut gennemført månedlige analyser af de amerikanske forbrugeres købsplaner efter de metoder vi har arbejdet med i Danmark i mere end 20 år.

IFKA’s US Consumer Demand Index april 2001 – december 2004
Det tegner positivt, men kan ændre sig – det er nok den vigtigste faktor i verdensøkonomien – peger den nedad er det værd at vide før andre ved det.

Fra Pinsepakke til Forårspakke

Men som det ser ud nu, set med danske øjne, så tegner de ydre relationer sig positivt, og der er plads til et stigende privatforbrug. Det satte den socialdemokratiske/radikale regering ellers en effektiv bremse på i juni 1998, da man med et snævert flertal til venstre i folketinget fik vedtaget Pinsepakken. Begrundelsen var at nu gik det for stærkt med fare for betalingsbalancen samt pris- og lønudviklingen.
I årene fra 1999 til og med 2003 er det danske privatforbrug målt i faste priser s tort set uændret. Så vi er bagud ikke mindst, hvis vi ser på de sidste 25 til 30 år, hvor vi har ligget med lavere vækstrater end EU- og OECD-landene som helhed. Den store offentlige sektor lægger en dæmper på væksten.
Pinsepakken kostede SR-regeringen flertallet ved folketingsvalget i november 2001. Skattestoppet betød mere end indvandrere/flygtninge-debatten.
I begyndelsen af 2003 begyndte arbejdsløsheden at stige trods skattestop, flere offentligt ansatte og lempelser i finanspolitikken. Årsagerne var dels den internationale konjunkturudvikling, dels følgerne af pinsepakkens stramninger.
Men det betød også noget at debatten om velfærdens fremtid gjorde forbrugerne utrygge. De valgte at spare op frem for at bruge de penge som de faktisk havde i kraft af lave renter og pæne reallønstigninger.
I efteråret 2003 lagde regeringen de afdragsfrie lån, også kaldet pauselån, oven i hatten på den lave rente og rentetilpasningslån. Så begyndte der så småt at komme gang i det private forbrug, men IFKA’s analyser vi ste, at der fortsat var stor tilbageholdenhed. Det blev til opsparing frem for forbrug, og analyserne viste at arbejdsløsheden ville stige, hvis der ikke kom endnu flere boller på suppen.
Så kom forårspakken i marts 2004 med yderligere skattelettelser. Vi fik skattelettelser med tilbagevirkende kraft. Næsten ikke til at tro på. Forbrugerne tøvede da også, og det var først i vinteren 2004, at der kom et helt overbevisende signal i IFKA’s december-rapport om, at det private forbrug virkelig ville rykke. Det har det så gjort siden.

IFKA’s Forbrugerkøbsindeks december 1987 – december 2004

Den fremgang vi ser, dækker næsten alle varegrupper. Møbler, radio/tv, hårde hvidevarer ligger på toppen, men også biler, boligforbedringer og ferierejser er i vækst.


Solidt opsving

Og opsvinget er kommet for at blive i hvert fald i nogen tid. Hverken regering eller opposition tør røre ved privatforbruget, og renten vil forblive lav så længe der kun er en beskeden vækst i EU. En ændring er ikke lige om hjørnet med den lave dollarkurs og den ret høje arbejdsløshed i EUs store lande.
Et meget solidt dansk boligmarked sikrer, at der fortsat er sikkerhedsnet under priserne på ejerboliger og dermed fortsat lånemuligheder. Alt tyder derfor på, at 2005 økonomisk set bliver et rigtigt godt år. Medierne kan glæde sig til et folketingsvalg, et valg til de kommunale råd og nok også til en afstemning om EUs forfatning.