Selector boxen blev introduceret af TeleDanmark som det store nye vidunder der skulle gøre tv’et til næste generations internet. På grund af tv’ets enorme penetration var det det oplagte massemedie, og der manglede hverken visioner og ideer!
Men nu i starten af 2001 kan man ikke lade være med at tænke – hvad skete der? Som indehaver af en Selector box kan man i dag se en interaktiv programguide, spille et 80’er spil, høre radio og se en Silvan gør det selv video – vel at mærke hvis man vil vente på, at netop den video man ønsker, skal komme i sammenhæng med syv andre videoer. Der er også kommet chat og e-mail til, men med en fjernbetjening er det ikke nemt – og tastaturet er endnu ikke på trapperne! Ikke underligt, at jeg nu adskillige aftener har ventet på at se bare én anden på chatten eller ventet bare på én e-mail! Og hvis dette er, hvad man kan forvente sig af interaktivt tv, er det ikke underligt, at det ikke har slået igennem, men er et nødvendigt onde, hvis man i dag skal have adgang til filmkanaler eller hvis man som parabolejer ønsker at modtage TV3 og andre kanaler.
Men hvad er der gået galt og er der et lys i enden af tunnelen? Det digitale tv har været forsinket og man har derfor primært set TeleDanmark lede udviklingen herhjemme omkring interaktivt tv. Men nu er Viasat og Canal digital gået på banen og især er Viasat med uddeling af gratis setup boxe begyndt at slå et slag for udbredelsen. Og det kan være, at det netop er her skoen trykker! Udbredelsen har nemlig været så lille (anslået ca. 50.000 i 2000), at det sikkert ikke har været rentabelt at udvikle applikationer. Netop i England har især SkyTV’s markante satsning betydet, at der nu er mere end 1 million setup boxe, og den kommercielle industri står i kø for at udvikle og teste applikationer, hvilket pt. giver det engelske marked et markant forspring omkring udvikling og viden om interaktiv tv. Det er især udvikling af interaktive ydelser, der hænger sammen med tv-reklamerne. Eksempler som f.eks. tv-reklamer med konkurrence knapper som kan aktiveres af brugeren eller tv-reklamer som udformes og bestemmes af forud registrerede data på setup boxen (et eksempel er fastfoodkæder med henvisning til det lokale udsalgssted baseret på postnummer oplysning).
Næste step er egentlige interaktive udsendelser, hvor man kan vælge kameravinkler, deltage i quiz’er etc. DR TV tester netop et sådant koncept. Ideen er god – bare ærgerligt at det er placeret på så dårlig et sendetidspunkt (ved 17-18 tiden).
Og fordelene er mange set ud fra et forbrugersynspunkt. Den fysiske nærhed til det interaktive medie og muligheden for koblingen til den øvrige sendeflade kan give forbrugerne flere informationer og bedre interaktion med både programflade og den kommercielle del!
Men hvornår og hvordan kommer gennembruddet?
Først og fremmest skal penetrationen øges, således at der på sigt kan skabes et ræssonement for at udvikle applikationer. Internettet eksploderede da man sænkede modempriserne, droppede abonnementspriserne og gik over til minutpriser. Skal man lære af dette er det først og fremmest et spørgsmål om at sørge for at få så mange boxe som muligt ud til forbrugerne. Midlet kan være at forære dem væk eller i det mindste sørge for, at priserne er tilpas lave. Samtidig gælder det om at få udviklet applikationer, så brugerne kan se den umiddelbare fordel ved at få en box (bekræftelse). Midlet er fordelagtig annonceplads og støtte til udviklingen. Og endelig en beslutning om, hvilken standard der skal bruges fremover på området – mange holder sig tilbage grundet usikkerheden for om der i morgen kommer noget nyt og bedre!
For interaktivt tv er et medie vi alle, både annoncører, reklamebureauer og forbrugere kan få stor glæde af, og et middel til at gøre reklame og kommunikation endnu bedre og sjovere!