Så er den digitale tv-teknik ved at være på plads. Men hvordan skal vi bruge den? Eller rettere, hvad skal vi bruge den til? Skal det være “internettet på tv-skærmen“? Eller kan tv noget helt specielt, som internettet på pc’en ikke kan?
Broadcasternes første udspil med digitaliseringen var at give seerne mange kanaler. Den nye teknik gav jo, at man for de samme penge kunne erstatte en enkelt analog kanal med flere digitale. Men desværre pakkede broadcasterne for mange digitale kanaler ind på pladsen, så forbrugerne oplevede, at digitaliseringen betød mange kanaler i en ringe kvalitet på skærmen.
Og mange syntes sikkert, at det var sjovt at se, hvordan man laver tv i Italien eller Japan. Men hvis man ikke forstår sproget eller er dybt interesseret i det pågældende lands kultur, er det ikke noget, man zapper hen på hver aften.
De fleste seere holder sig til en håndfuld kanaler. Så et stort udbud, er ikke nok til at få mange forbrugere til at åbne for tegnebogen. Tv skal i stedet forbedres – hvorfor man også taler om enhanced tv.
Næste forventning fra broadcasterne var derfor, at den billigere transmission kunne bruges til at transmittere flere kanaler samtidig fra samme (fx sports-)begivenhed, så seeren kunne blive sin egen producer. Ideen er sjov, hvis man er nok interesseret i formel-1-løb eller fodbold, men det har vist sig, at der ikke er et massemarked for den forbedring af fjernsynet.
Så vi venter i øjeblikket på “the killer-application“, der vil få de fleste seere til at investere i digitalt modtage-udstyr pga store digitale fordele. Eller også må vi se i øjnene, at overgangen fra analog til digital vil blive drevet af mange små fordele, som tilsammen vil lokke forbrugerne over til den nye teknologi.
Hønen og ægget
I dag er der herhjemme mellem 80.000 og 100.000 digitale modtagere fra hhv TeleDanmark, Viasat og Canal Digital. Det svarer til omkring 2,5 pct. af landets husstande, der kan modtage programmer digitalt, men som ikke nødvendigvis gør det.
Problematikken ligner “hønen og ægget“ og interesserer mange. Det kunne man se på det netop afholdte seminar Fremdtids-tv.dk, hvor en række af dansk og udenlandsk tvs kreative indholdsmagere informerede hinanden om deres tiltag og ideer inden for interaktivt digitalt tv.
Egentlig er der ikke så meget nyt ved idtv – interaktivt digitalt tv. Seeren kan jo også sagtens have indflydelse på analoge programmer. Det går bare langsomt med telefon og brev, og lidt hurtigere med net- og SMS-svar som f.eks. i reality-programmerne Baren og Big Brother, hvor begge broadcastere udnytter de eksisterende mediemuligheder optimalt.
Og det med at få mere ud at sit tv kender vi fra brugen af tekst-tv og nettet, når man har set noget på tv. man vil have uddybet. Men det ville være nemmere og hurtigere, hvis tv-skærmen kunne give de ekstra oplysninger og muligheder, vi i dag kan hente fra nettet. Forskellen på de to medier er også, at det på computeren er en personlig “lean-forward“ oplevelse, hvor idtv kan byde på en fælles “lean-backward“ oplevelse. Så situationen og mulighederne er forskellige. Det er ikke sikkert at programmer/underholdning, der virker på det ene medie nemt kan overføres til det andet.
ROFL
På Fremtids-tv.dk vistes en række eksempler på interaktive digitale programmer. Og man blev helt national, da det viste sig, at (måske) det bedste eksisterende program var dansk! Og det endda i sammenligning med en udvalgt skare af programforslag fra American Film Instute og britisk tv.
Holdet bag ROFL – Rene Ord For Lommepengene – præsenterede programmet, som de har udviklet sammen med blandt andre Agency.com. Programserien kan i øjeblikket ses på DR TV hver tirsdag kl 17.30, hvor modtagere med en TeleDanmark Selector eller en Viasat-dekoder kan opleve merværdien ved idtv, når de kan klikke videre og få oplysninger, deltage i konkurrencer eller vælge mellem forskellige sideløbende streams. For eksempel kunne seeren vælge mellem at følge en frisør og stylist, der laver nyt look på en teenagepige; se en kok bedømme en række frosne pizzaer eller følge studieværten, mens han interviewer en gæst.
Her er virkelig tale om enhanced tv. Tv ændrer sig fra at være en kasse, der underholder en passiv seer til et medie, hvor seeren har mulighed for at vælge og være aktiv.
Samtidig tilbyder ROFL seerne en tæt kontakt via www.dr.dk, så tæt at tilrettelæggerne af programmet taler om “tamagotchi-tv“. Altså, at seerne får så loyalt et forhold til programmet, at de vender tilbage gang på gang.
Flere af dagens eksempler på digitale programmer rummede rigtig gode ideer, men ikke egentlige killer-applikationer. Det kom der heller ikke frem, da arrangørerne viste fire eksperimenter, hvor estimerede tv- og it-folk havde sat sig sammen for at komme med ideer til forbedringer af eksisterende programformater. Der kom oplagte forbedringer af serien om Biker Jens, dokumentarserien “Løsladt“, håndværksprogrammet “Godt Begyndt“ og tegnefilmen “Hjælp, Jeg er en Fisk“.
Alt i alt en meget positiv dag, hvor der blev taget fat i tv-indholdet som den drivende kraft. Og samtidig en dag med masser af gode eksempler. Men om de fremmødte så “the killer-application“? Det er svært at sige!


Fremdtids-tv.dk
Bag det uhyre interessante seminar stod en lille arbejdsgruppe bestående af Keld Reinicke, Malene Flindt Pedersen, Mariella Harpelunde Jensen, Kristine Lund Anne Diemer. Og så naturligvis UBOD – Union of Broadcasting Organizations regarding Denmark – der fra Båndvederlagsfonden havde stillet midler til rådighed.
Indhold, adresser og eksempler fra seminaret vil løbende kunne hentes på www.fremtidstv.dk. Det er planen, at siden opdateres med nyheder mv det første år.