Mensch, bureauet som blev født, da en gruppe partnere brød ud fra Propaganda-Mccann i 2008, har netop sat punktum for regnskabsåret 2010.
Trods en faldende omsætning, så er det lykkedes for selskabet at øge både resultat før skat og bruttoavance med 37 procent i forhold til 2009.
Dermed kan Mensch på andet leveår blære sig med en overskudsgrad på 23 procent på et tidspunkt, hvor to tredjedele af de danske reklamebureauer ifølge brancheforeningen DRRB ligger under fattigdomsgrænsen på 15 procent.
– Jeg tror, at vi har haft en fordel af, at vi er mere projektorienterede og mindre afhængige af traditionelle reklamebudgetter end mange andre bureauer, siger adm. dir. Bjørn Stene.