Med fodboldikonet Jon Dahl Tomasson i spidsen åbner Mentos nu kampagne-ild for at snuppe sin del af det 450 mio. kroner store tyggegummimarked i Danmark. Der skal kapres hyldemeter og markedsandele med seks nye tyggegummi-produkter i ny type emballage.
Og ambitionerne fejler absolut ikke noget hos Valora Trade Denmark, der står i spidsen for Mentos’ tyggegummi-satsning i Danmark.
– Mentos har en kendskabsgrad tæt på 100 pct. i målgruppen, og vi forventer derfor en flyvende start på det danske marked, siger divisionsdirektør Dan Kongsted fra Valora Trade.
De barske realiteter er imidlertid, at Danmark er et svært marked at bide hul på, når det gælder tyggegummi. Stimorol sidder nemlig ifølge Nielsen på en andel på 54 pct. og V6, som også er en del af Cadbury, har en andel på 25 pct. af markedet.
Så her ryster man ikke i bukserne over et nyt konkurrerende mærke.
Adm. dir. Steen Nordstrøm understreger, at man altid tager konkurrence alvorligt, men siger også:
– Jeg mener vores produktinnovation og strategi er så stærk, at der skal ganske megen fornyelse til, før konkurrenterne stjæler den position, vi har på det danske marked med Stimorol og V6.

Læs mere i den trykte udgave af Markedsføring, der udkommer i morgen tirsdag.

sit