Regeringen er ikke afvisende over for øget resultataflønning i den offentlige sektor. Det siger finansminister Bjarne Corydon (S) i tirsdagens udgave af Berlingske.
Meldingen kommer efter, at regeringens Produktivitetskommission mandag sagde, at det vil gavne produktiviteten i det offentlige, hvis der i højere grad indføres resultatløn i stil med private virksomheder frem for at fastsætte lønnen centralt.
– Jeg er enig med Produktivitetskommissionen i, at man kan overveje, om resultataflønning kan anvendes på en mere kvalificeret måde i den offentlige sektor, end tilfældet synes at være i dag, siger Corydon til Berlingske.
Berlingske/ritzau/