For ikke så længe siden løb årets The True Award af stablen i København, og her blev aftenens store vindere trioen Brandhouse, Bacon og Interflora for deres iøjefaldende reklamefilm ”Circus Love” og ”Odd Love” instrueret af Martin Werner.
Nu er der måske mere hæder på vej til trioen, da reklamefestivalen Eurobest, der også kaldes EM i reklame, har offentliggjort shortlisterne i film-kategorierne, Healtcare og Creative Effectiveness.
I Film var ingen danske arbejder sluppet videre til shortlisterne, men i Film Craft var der masser af dansk.
Werner over det hele
Her optræder såvel ”Circus Love” og ”Odd Love” to gange, mens Bacon kan glæde sig over yderligere tre shortlister i samme kategori for den ligeledes Martin Werner-instruerede reklamefilm ”Proudly Seeking Pleasure” for Unilever-brandet Magnum.
Derudover er der også lidt mere dansk at finde på Film Craft-shortlisten i form af Carlsberg, der er ny finalist med ”If Carlsberg did Haircuts”, som er signeret bureauet 72andSunny fra Amsterdam.
Hos Brandhouse er kreativ direktør Mikkel Elung begejstret over shortlisterne.
– Vi er meget glade for at have hele fire shortlists ved Eurobest. Interflora er et stærkt brand, fyldt med store følelser, og det er dejligt, at de bedste i vores branche mener, at de fortællinger, vi skaber sammen med Interfloras ledelse og Bacon er så gode, at de skal hædres, siger han.
Men er det ikke bare endnu et awardshow?
– Jeg vil give dig ret i, at der er alt for mange awardshows. Og det er ærgerligt, fordi det gør awards mindre brugbare som et benchmark for de enestående løsninger. Men Eurobest er trods alt lige under Cannes, så hvis vi skal tale betydningsfulde awards, synes jeg, at det er fair at nævne den, siger Mikkel Elung.
I kategorien Healtcare er der også godt dansk nyt. Her er Advance shortlistet for “Man Flu”-kampagnen for McNeil Sweden/Ipren. Der er også dansk deltagelse i en af de helt tunge kategorier: Creative Effectiveness. Her er Robert/Boisen & Like-minded shortlistet for Spies-arbejdet “Do it for Denmark”.
Om shortlisterne veksles til metal afsløres fredag, hvor vinderne offentliggøres.
Her er alle de danske shortlister:
Branded Content & Entertainment
- UncleGrey | Canon Gig App for Canon
- Robert/Boisen & Like-minded | Do it for Mom for Spies
Creative Effectiveness
- Robert/Boisen & Like-Minded | Do it for Denmark for Spies
Design
- UncleGrey | BBQ Cultures for Weber
- Hello Monday | The DNA Project for j.viewz
Direct
- UncleGrey | Canon Gig App for Canon
Film Craft
- Bacon | Proudly seeking Pleasure for Unilever/Magnum
- Bacon/Brandhouse | Circus Love for Interflora x 2
- Bacon/Brandhouse | Odd love for Interflora x 2
Healthcare
- Advance | Man Flu for McNeil Sweden/Ipren.
Interactive
- McCann Copenhagen | Europe’s Most Punctual Offer for SAS x 3
- UncleGrey | BBQ Cultures for Weber x 3
- Hello Monday | The DNA Project for j.viewz
- Robert/Boisen & Like-minded | Do it for Mom for Spies
Mobile
- UncleGrey | Canon Gig App for Canon
Promo & Activation
- Robert/Boisen & Like-minded med Do it for Mom for Spies x 2
- CP+B Copenhagen med Beer Beauty for Carlsberg x 2
Dertil kommer en række shortlister, som ikke er rent danske, men som har dansk islæt – herunder:
• Kampagnen Don’t Drink & Dive, fra Prime Stockholm for Trygg-Hansa, som er instrueret af danske Laerke Hertoni.
• 805 million Names fra svenske Forsman & Bodenfors, som Be On i Danmark har del i .
• Lifepaint-casen for Volvo fra Grey London, som bl.a. skyldes det kreative danske makkerpar Jonas Roth og Rasmus Smith Bech.
• Endelig er, som nævnt, Carlsberg shortlistet for ”If Carlsberg did Haircuts”, som er signeret bureauet 72andSunny fra Amsterdam.