Aktører i den danske radio-branche og annoncører var i weekenden samlet i Radiohuset i København til den femte årlige Radiodays. Her gav kulturminister Brian Mikkelsens (K) løfter om en re-planlægning af FM-båndet holder stik, vil lyttere få glæde af 3 til 5 nye landsdækkende radiostationer i de kommende år. Kulturministeren vil i foråret licitere analysen om en forenkling og udbygning af frekvenser i Danmark. Med en omlægning kan der teknisk blive mulighed for en håndfuld flere landsdækkende signaler og en række yderligere regionale signaler. Re-planlægningen har det formål, at styrke konkurrencen, dog uden at svække DR’s sendeforhold. Analysen forventes afsluttet i slutningen af året. Den er delt i to, én uden en omlægning af DR’s frekvenser og én med en omlægning af DR’s nuværende frekvenser. Analysen danner baggrund for en endelig politisk beslutning ved udgangen af året.

Kulturminister Brian Mikkelsen (K) sender nu Sky Radios 24 forladte frekvenser i nyt udbud før sommeren. ”Jeg kan røbe, at vores målinger af penetrationen vil være en overraskelse. Sagen er den, at de 78% Sky Radio har talt så meget om, er mere end 78%, når vi udbyder igen” sagde Kulturministeren på en konference hos DR i weekenden. Betingelserne for udbudet vil være de samme som tidligere, men en mere nøjagtig præcisering af nyhedsformidlingen vil følge med, for at undgå de misforståelser Radio/TV Nævnet havde med Sky Radio. Med et brud på idéen om en landsdækkende radio, vil Kulturministeren udbyde frekvenssættet i to scenario, øst og vest Danmark, eller alle 24 næsten landsdækkende frekvenser. Den mest lukrative samlede pris af budene vil være afgørende for udfaldet. Sky Radios koncessionsrettigheder på godt 54 mio. årligt vil tvivlsomt være opnåeligt for Staten. Henrik Knaack, direktør for SBS Radio i Danmark har udtalt ”De tre største kommercielle radioaktører, Sky Radio, Radio 100FM og SBS tabte på driften i 2004 mere end den samlede nationale annonceomsætning på radio” Den nationale radioomsætning er rundt regnet 130 mio. kr., mens den lokale omsætning i 2005 var i omegnen af 100 mio. kr. Kommerciel radio har i Danmark 2 -3% af den samlede annonceomsætning.