Øresundsregionen har succes indenfor tursime, skriver Berlingske Tidende. Her lige før regionens et-års jubilæet viser der sig både en stigning på 13 procent i antallet af hotelovernatninger og en stigning i antallet af kongresser og internationale møder. Men det er ikke nok. Næste år er det planen at etablere et nyt markedsføringssamarbejde i Øresundsregionen mellem små og mellemstore turismevirksomheder, der ellers ikke har mulighed for at nå ud til en større international kreds. Ifølge adm. dir. Lars Bernhard Jørgensen, Wonderful Copenhagen, er de gode intentioner om samarbejde nemlig ikke nok.
– De faktiske resultater er skabt via forpligtende samarbejder, som er organiseret og målrettet, og som har både en fælles strategisk og økonomisk grobund, siger han.