Så kom de første tal fra de ofte omtalte og længe ventede radiomålinger. Navnet er Gallup Radio Index og den første måleperiode er tredje kvartal i 1997. Gallup udfører målingerne for DR Radioen, Radio 2 og Nordisk Radio Reklame, og kontrakten mellem dem løber de næste tre år.
Og fra en start melder alle fire parter, at de er meget tilfredse med resultatet. Kristian Arnaa, Gallup A/S, understreger dog også, at man har fået “verdens bedste dagbogs-undersøgelse logistisk set“.
– Det væsentligste ved den nye undersøgelse er dog, at man får et billede af den samlede radiolytning i Danmark med deraf følgende markedsandele, mener Kristian Arnaa.
– Men det er også vigtigt, at det nu er muligt at lave GRP-beregninger på kampagner med hensyn til tider, ugedage og så videre. Det betyder, at radioreklamer nu kan sælges på samme måde som TV-reklamer, understreger han.
DAGBøGER
Men modsat TV-metrene, hvor målingerne foretages elektronisk, bliver radiolytningen målt ved hjælp af telefoninterview og dagbøger.
Den første undersøgelse er baseret på kontakt med 6.011 personer, der hver har udfyldt en radiodagbog. I praksis udvælger Gallup 110 personer hver dag, som man ringer op. Man beder dem deltage og får derefter en række oplysninger om husstanden. Og som ved mange andre telefoninterview spørger man derefter efter den person over 13 år i husstanden, der først har fødselsdag. Personen bliver herefter interviewet om alder, køn, uddannelse, erhverv …
Dagen efter modtager personen en individuel dagbog. Alle dagbøger er naturligvis ens opbygget, så individualiteten består i, at dagbogen er skræddersyet til modtageforholdene og de lokale stationer i paneldeltagerens kommune. Herudover sørger Gallup for at “blande kortene“, så det er forskellige radiostationer, der kommer til at stå først i dagbogen.
Dagbogen er i øjeblikket på 32 sider – et tal som Kristian Arnaa finder passende, og som han mener ikke må stige væsentligt, hvis man skal have en bred del af befolkningen til at udfylde den.
Udover 14 blade med ugens dage opdelt i perioder på et kvarter indeholder dagbogen også spørgeskemaer om paneldeltagerens øvrige forbrug af TV og trykte medier, samt oplysninger om hans/hendes fritidsaktiviteter, brug af forretninger, brug af transport, meninger om “de store spørgsmål i livet“, brug af langvarige forbrugsgoder, form for antennetilslutning samt om frekvensen af biografbesøg. De sidste sider er oplysninger som Gallup samler til Gallup Kompas. Endelig er det muligt på bagsiden at kommentere dagbogen, radiostationer eller -programmer. Og det har Gallup allerede nu erfaring for, at mange har lyst til.
FREMTIDEN
– På bagsiden kommenterer folk af og til analysen, men oftest er det de enkelte radioprogrammer, de ønsker at kommentere. Og her fremgår det ganske klart, at Tæskeholdet stadig deler befolkningen i to, smiler Kristian Arnaa.
Det er hans opfattelse, at dagbøger i dag er den bedste form til radiomåling. De er måske knap så nøjagtige og pålidelige som TV-metrene. Det må man nok leve med, fordi radiolytning – i modsætning til TV-kigning – foregår mange steder (i bilen, i bussen, i børneværelset …), hvor man ikke med eksisterende systemer kan måle.
– Der findes i øjeblikket mindst to testsystemer, hvor man ved hjælp af et radiometer formet som et armbåndsur registrerer enten en række specielt udsendte signaler eller al den lyd personen udsættes for i løbet af en dag, hvorefter dette elektronisk sammenlignes med, hvad der er udsendt på de forskellige radiokanaler. Radiometrene er endnu kun på forsøgsstadiet og kan endnu ikke anvendes i praksis, men vi følger udviklingen nøje.
– Men de kommende tre år vil vi i al fald holde os til dagbøgerne, slutter Kristian Arnaa.