Metro-koncernen arbejder efter at nå break-even på sine udgivelser allerede efter to år i stedet for tre. Det fortæller Metros CEO, danske Jens Torpe til Dansk Presse.
– Vi har stillet vore investorer i udsigt, at vi for de enkelte udgaver ville nå break-even inden for tre år. Det gør vi så bedre end ventet, fordi vi nu er nede på to år, når en udgivelse skal gøres rentabel, siger Jens Torpe til bladet.
Han fortæller videre, at investorer og bestyrelse er tilfredse med udviklingen, men at budskabet også har været, at Metro ikke skal lancere nye udgivelser i de 15-20 byer, hvor der er grundlag for det, før der er nået break-even med de mange udgivelser, man allerede har lanceret. fin