Aviskoncernen Metro International lancerer i dag en ny udgave af gratisavisen Metro i byen Toulouse. Det er den fjerde franske by, der får glæde af avisen, og dermed er Metro nu den næststørste avis i Frankrig.
Fransk Metro udkommer således i ikke mindre end 470.000 eksemplarer og dækker 22,5 pct. af den franske befolkning.
I forhold til konkurrenten 20 Minutter (udgivet af Schibsted), der – indtil videre – kun udkommer i Paris, er Metro derfor nogle skridt foran, når det gælder kampen om de franske annoncekroner. Metro anslår det franske avis-reklamemarked til at ligge på 1,4 mia. amerikanske dollar i 2003.
Kilde: Kampanje