I løbet af foråret kommer Metro-koncernen med den første netavis i Sverige. Den kommer til at adskille sig fra avisen, men vil ligesom den trykte avis være nyhedsdrevet.
– Vi har udviklet en ny IT-platform, der betyder, at vi med få ansatte vil være i stand til at foretage os ganske meget på nettet, siger Sakari Pitkänen, chefredaktør for Metro Sverige, til resume.se.
Metro Sverige eksisterede som netavis i en kort periode i 1996. Dengang var der ingen forskel på netavisen og den trykte og man havde ingen ide om hvordan man skulle tjene penge på nettet eller hvordan man skulle arbejde med mediet. Det må man så formode, at man har nu, men chefredaktøren vil ikke løfte sløret yderligere for planerne.

Kilde: resume.se