Per Mikael Jensen har genvundet noget af optimismen. Metrogeneralen har fået lidt rygvind på cykelstien ved, at aktierne i koncernen er steget med 50 pct. i løbet af den seneste måned. Ganske vist fra et minimalt niveau, men alligevel positivt. Og nu tror han på, at også annoncerne vender tilbage.
– I Europa letter det lidt. Vi startede året 18-19 pct. nede på annoncerne, men i øjeblikket er vi kun nede med 11 pct. Siden januar er situationen blevet bedre måned for måned. Om opklaringen holder, er jeg lidt skeptisk over for, siger Per Mikael Jensen.
I Europa er de forskellige gratis-oplag faldet med 14 pct. alene i år, når vi maler hen over alle markeder, og det gavner Metro International, der formentlig får alle gratisaviser til at give overskud eller løbe rundt i år. ”Konkurrencen er gået fra at være hysterisk (fra 2004-2008, red.) til normal,” siger Metrochefen.
Børsen Mediemarked side 34.