MetroXpress kan glæde sig over at være næststørste dagblad målt på læsertal i halvåret, der hedder 4. kvartal/1. kvartal 2004. Avisen har overhalet Politiken, der faldt fra 553.000 til 527.000, mens MetroXpress steg fra 533.000 til 540.000. Største dagblad er fortsat Jyllands-Posten med 688.000. Der dog tale om et solidt fald fra 754.000, så noget tyder på, at der er en sammenhæng med oplaget, når mans er det over tid.
Til gengæld kan den anden gratisavis, Urban, glæde sig over, at være større end MetroXpress Øst for Storebælt. Perioden gav en solid fremgang fra 420.000 til 460.000 læsere.
Selvom MetroXpress kan glæde sig over at være næststørst, så er fremgangen meget beskeden i forhold til, at avisen i forhold til sidste år har sat oplaget væsentligt i vejret gennem udgivelse i en række større jyske byer. Men nøgternt set skal man nok lidt længere hen på året, før man for alvor skal kunne se en effekt på læsertallet. fin