496.000. Det tal står der ud for MetroXpress i de netop offentliggjorte Index Danmark aktualitetstal for august måned. Der er tale om en markant fremgang i forhold til juni, hvor gratisavisen havde 419.000. MetroXpress udkom ikke meget i juli og blev derfor ikke målt i denne måned.
Aktualitets-tal skal tages med noget større forsigtighed end de officielle halvårstal – der kan opstå nogle uforklarlige udsving. De skal derfor først og fremmest tages som strømpil, og med en vækst på det niveau kan der næppe være tvivl om retningen.
Også Urban oplever vækst. August gav et læsertal på 385.000 – en fremgang i forhold til 353.000 i juli og 339.000 i juni (Urban udkom i hele juli). fin