MetroXpress valgte at stå uden for kredsen af dagblade, der deltog i initiativet med en auktion over tv-program-oversigter. Men gratis-avisen har ladet sig inspirere og vil nu udvikle nogle nye annonceformater i forbindelse med avisens programoversigter.
– Vi kigger hele tiden på nye annoncerings-muligheder, og inspireret af auktionen har vi set nogle muligheder for at udvikle nogle nye produkter, som er tilpasset f.eks. mindre stationers behov, siger adm. dir. Søren Riis, og tilføjer,. at man vil ændre lidt på lay-out’et, så der bliver mere plads til kommercielle produkter.
Der er allerede forskellige muligheder for bannere eller annoncer på siden, men i dette tilfælde bliver der tale om en form for annoncer, der kan bruges til en slags programoversigter. Men Søren Riis understreger, at avisens programoversigter fortsat vil være redaktionelt styret, og at de nye initiativer vil være rene annonce-produkter. fin