Det bliver en erfaren herre, nemlig den 37-årige Søren Hyldgaard, der får ansvaret for at forsvare og udvikle Berlingske position og indtjening på annoncemarkederne. Det skal ske gennem jobbet som ny annoncedirektør, en stilling han tiltræder senest den 1. december,
Søren Hyldgaard er et kendt navn i mediebranchen, idet han i sin karriere har haft stillinger på både Politiken, Jyllands-Posten og Bonnier. Senest har Søren Hyldgaard været ansat på MetroXpress, hvor han siden 2001 har været salgsdirektør. Karrieren startede i 1991 som mediekonsulent i annoncesamarbejdet Metropol, der er et samarbejde mellem Berlingske Tidende, De tre stiftstidender og JydskeVestkysten.
– Udfordringerne på annoncemarkederne er større end nogensinde. Vi er oppe mod meget ugunstige konjunkturer og en intens konkurrence – både mellem mediegrupper og inden for dagblade. Derfor er vi meget tilfredse med at
have fundet en annoncedirektør som Søren Hyldgaard, der har en unik og solid erfaring fra mediesiden, siger markedsdirektør Martin Delfer, Berlingske Tidende.
Søren Hyldgaard kommer til at referere til adm. direktør og ansv. chefredaktør Karsten Madsen. Markedsdirektør Martin Delfer vil frem til 1.december fortsætte med også at være ansvarlig for salgsfunktionen i Berlingske Tidende og derved videreførelsen af den forandringsproces, som annoncesalget i øjeblikket gennemgår. Efter 1. december vil Markedsdirektør Martin Delfer være ansvarlig for Marketing, Analyse, Strategi og Oplag på Berlingske Tidende.
1. september tiltræder Henrik Fjordbak, 30, som salgschef på Berlingske Tidende. Henrik Fjordbak får ansvaret for det samlede salg til Berlingske Tidendes store annoncører og mediabureauer.
Henrik Fjordbak kommer fra en stilling som Salg- og Marketingchef hos Forlaget Benjamin A/S..
Henrik Fjordbak har også erfaring fra bureausiden som planner på CIA Mediaedge, og har dermed et særdeles indgående kendskab til markedet.
jür