Den amerikanske softwaregigant Microsoft fremlagde torsdag aften en indtjening per aktie på 0,62 dollar i koncernens første kvartal af regnskabsåret 2013/14.

Dermed slog Microsoft analytikernes forventninger, der lød på 0,54 dollar per aktie ifølge Bloomberg News. Koncernens omsætning beløb sig til 18,5 mia. dollar, mod det ventede salg på 17,8 mia. dollar.

De fleste af Microsofts divisioner klarede sig godt i kvartalet, men salget af det ny operativsystem Windows 8 skuffede markant. Det totalrenoverede operativsystem har stort set ikke kunne få fat i forbrugerne, og salget af Windows faldt 7 pct. Microsoft steg 5,3 pct. i eftermarkedet.

Bloomberg/epn.dk