Den enorme interesse for ad exchanges har medført en stigende konvergens i online-markedet.
Med adgang til en eller flere ad exchanges har man adgang til en global mængde bannervisninger. I et sådant marked er behovet for transparens og sammenlignelighed større end nogensinde før, mener man hos Microsoft Advertising, som derfor fravælger Gemius som måleværktøj og erstatter det med ComScore.
– Vi har over de seneste 12 måneder ændret produktporteføljen markant: Fra Hotmail til Outlook.com; fra Messenger til Skype. Samtidig er produkter såsom Xbox Live og Bing blevet velvoksne annoncemedier, siger Microsoft Advertisings nordiske direktør, Ulrik Krag.
– De mobile platforme på smartphones og tablets er eksploderet og i denne udvikling står Comscore klart bedst positioneret til at måle samtlige af vores produkter og platforme.
Han fortsætter om fravalget af Gemius og Danske Mediers måleværktøj:
– Jeg erkender det store og seriøse arbejde, der ligger i de enkelte landes mediemålinger, men jeg tror ganske enkelt, at den globale konvergens får værdien af nationale, ikke-sammenlignelige mediemålinger til at dale kraftigt.
Nordisk organisation – nordisk måling
Skiftet afspejler også, at Microsoft Advertising i september dannede en ny nordisk organisation for i større grad at kunne tilgodese regionale og globale kunder.
– Vi ønsker at give vores samarbejdspartnere mulighed for at måle hele vores produktportefølje på tværs af landegrænser og platforme, hvorfor det er en fordel at have en ensartet metodik og måling i hvert land. Dette får vi med ComScore.
Microsoft Advertising vil stadig være et aktivt medlem af Danske Medier, ligesom de andre nordiske lande spiller en aktiv rolle i deres respektive brancheorganisationer.
ComScore målte i oktober 2013 følgende unikke brugere på Microsft Advertisings websites;
· MSN.dk: 1.211.000 (inkl. tablet-brugere, men eksklusiv mobilbrugere).
· Skype: 1.191.000.
· Outlook.com: 1.005.000.
· Bing: 552.000.
Samlet nettodækning 2.610.000.
Fakta om Microsoft Advertising:
Microsoft Advertising hjælper annoncører med at komme i kontakt med deres målgrupper. Det sker ved at tilbyde annoncører, medier og udviklere muligheder for at skabe relationer med forbrugerne på tværs af platforme og enheder, herunder Windows 8 og Windows Phone Apps, Xbox, Skype, Outlook.com, Bing og MSN.
Microsoft udbyder desuden et medienetværk, der når hundreder af millioner af brugere på verdensplan, og salgs- og serviceværktøjer, der forenkler digitale medier købsprocessen.