Man kan sige meget om Microsoft, men virksomheden ligger ikke på den lade side i disse dage. I sidste uge lagde Bill Gates’ tropper kraftigt an på søgemaskinen Yahoo.
I går offentliggjorde Microsoft en stor samarbejdsaftale med MTV og Sony/BMG. Samarbejdet består i, at MTV og Sony/BMG leverer eksklusivt indhold til Microsofts MSN Video i Europa.
Video på nettet er et område, som Microsoft har tænkt sig at satse på de kommende år, og selskabet proklamerede ligeledes i går, at dette kun var de første af mange samarbejdsaftaler med videoindholdsleverandører.
Aftalen med MTV omfatter blandt andet eksklusive klip med tegneserien South Park og afsnit af den populære serie Pimp My Ride.
ac