Microsoft optrapper sin kampagne mod Google, da selskabet har valgt at producere statement t-shirts og kaffekrus, der kritiserer søgegigantens opførsel på internettet.
Det nye initiativ er kommet i stand for at sætte endnu mere fokus på Googles krænkelse af privatlivets fred.
De nye produkter kan købes i Microsofts internetbutik og har følgende skrevet på sig ”keep calm while we steal your data” og ”I’m watching you”, hvilket kan oversættes til ”Bevar roen mens vi stjæler dine data” og ”Jeg holder øje med dig”.
Microsoft lancerede sidste år en kampagne ved navn Scroogled, hvor selskabet såede tvivl om Googles håndtering af personfølsomme informationer. Her blev Google sat i forbindelse med at misbruge brugernes e-mail konti, da selskabet læser hvert eneste ord, som bliver skrevet fra Gmail til produktion af annoncer, søgeresultater og spammails.
Brugere modtager spammails, der til forveksling ligner rigtige breve fra virksomheder, men som i virkeligheden er sendt fra Googles egne betalende annoncører.
aktiefokus.dk