Hvis Microsoft er varsomme med at afsløre salgstal for den nye tabletsatsning Surface, så er det måske med god grund. 

For ifølge det amerikanske selskab Detwiler Fenton er det mest sandsynligt, at Microsoft kun vil sælge mellem 500.000 og 600.000 tablets i fjerde kvartal, hvilket er markant under selskabets forventninger på mellem 1 og 2 millioner eksemplarer.

Ifølge Detwiler Fentons rapport skyldes det flere faktorer, men specielt Microsofts tabletstrategi, der efter sigende er forvirrende og ikke gennemtænkt.

– Manglende distribution dræber produktet. Blandede anmeldelser af produktet og en startpris på 499 dollar (2850 kr.), hjælper bestemt heller ikke, men manglende engagement fra detailhandlerne som Best Buy og lignende er alvorligt for salget, forklarer Detwiler Fenton.

 

aktiefokus.dk