Microsoft har store planer om at effektivere viden om netreklamer og planlægger derfor at oprette et nyt research center i Beijing. Microsoft adCenter Incubation Lab, som det nye center bliver kaldt, skal udvikle ny avanceret teknologi, som kan gøre online reklamer mere målrettede, og som er baseret på ”audience” –Intelligens. Microsoft hævder, at det vil give forbrugerne mere relevante online oplevelser.
Microsofts adLab skal have mere end 50 forskere og vil blive ledet af Ying Li, som i dag arbejder i Microsoft adCenter i Redmond, Washington, og af Jian Wang, som arbejder for Microsoft Research Asia i Beijing.
Formålet er, at det nye center vil udvikle metoder til at gøre reklamer mere relevante og innovative uanset medietype; både internet-, tv- og mobil-reklamer.
– Med denne form for langsigtet research, vil vi fortsætte med at hjælpe annoncørernes ROI ved at levere dybdegående seer- og læser-information, og dermed give annoncørerne mulighed for en simpel og fuld kontrol over alle aspekter af en reklamekampagne, siger Tarek Najm, General Manager for Microsofts adCenter. MSOL