Reklamebureauet Midt Marketing har her i eftersommeren vundet fem nye kunder gennem bureaukonkurrencer.
Listen omfatter Netto I/S – udvikling af et omfattende private label-koncept. Opgaven blev vundet af Midt Marketing A/S i konkurrence med NP/3 Communications A/S, Århus samt EnVision Reklamebureau A/S også i Århus.
EnergiMidt A/S – bureausamarbejde i forbindelse med liberaliseringen af el-markedet. Konkurrencen blev vundet af Midt Marketing A/S i konkurrence med Bureau 1 A/S i Silkeborg og EnVision Reklamebureau A/S, Århus.
Fiskars Danmark A/S – Image- og kendskabskampagne for Fiskars Haveredskaber. Konkurrencen blev vundet af Midt Marketing A/S i konkurrence med Par No. 1 Reklamebureau A/S i Viborg.
PhotoTeam A/S – bureausamarbejde med henblik på at styrke kædens markedsposition. PhotoTeam skifter tilbage til Midt Marketing A/S efter et års tid som kunde hos EnVision Reklamebureau A/S.
Ege Tæpper A/S – bureausamarbejde om revitalisering af ege som højprofileret brand inden for tæpper til private og erhverv. Ege Tæpper A/S valgte Midt Marketing A/S efter at have udskrevet en konkurrence, hvor Happy Advertising A/S i Herning også deltog med et oplæg.