Den midtjyske fodbold- og håndboldkoncern FCM Holding endte med et underskud før skat på 21,5 millioner kroner i 2010/2011 efter en omsætning på 74 millioner kroner, skriver Børsen.
Selskabets formand, Bo Olesen, glæder sig alligevel over, at resultatet er et skridt på vejen mod driftsoverskud. Planen er, at det skal nås i sommeren 2013.
Ved selskabets generalforsamling bad han dog også det midtjyske erhvervsliv, særligt i Ikast, om at bakke mere op om (Læs: øge sponsorstøtten) til særligt FCM-håndboldpigerne, der i sidste sæson vandt såvel det danske mesterskab som det europæiske EHF-mesterskab.