Kommende internetmilliardær. Ikke millionær, men milliardær – altså 1.000 millioner! I Silicon Valley lever håbet om den store gevinst, hver gang en nystartet virksomhed forsøger at gøre en forskel i den boomende globale internet-økonomi. YouTube blev sidste oktober solgt for cirka 10 milliarder kroner, og MySpace blev året før solgt for cirka 3,5 milliarder kroner – bare for at nævne et par af de mest profilerede eksempler.
Når de fleste tænker på Silicon Valley, så tænker de på internet og teknologisk innovation. Men det er ikke hele sandheden. Miraklet i Silicon Valley handler selvfølgelig også om teknologi og internettet, men den helt store succesfaktor er nok, at Silicon Valley har mere risikovillig kapital (venture capital) end alle andre steder i verden. I området syd for San Francisco er der ikke kun et fantastisk netværk af kløgtige hoveder og entreprenører, men også en gruppe af finansfolk, som drømmer om at skyde penge i den helt rigtige idé på det helt rigtige tidspunkt.
Og det er netop hos en af disse venture kapitalister, Bessemer Venture Partners, i Menlo Park, at Markedsføring møder Jimmy Wales, grundlæggeren af både det ikke-kommercielle Wikimedia Foundation, der blandt andet står bag Wikipedia, Wikinews og Wikiquote og det meget mere kommercielle Wikia, en samling af fællesskaber med internetsider, hvor der blandt andet kan annonceres.
40-årige Jimmy Wales er nok et af de bedste bud på en kommende internetmilliardær, hvis han da kan finde en forretningsmodel, som kan tjene penge, og Bessemer Venture Partners skal da heller ikke gentage deres store fejl fra tidligere, da de (ifølge den venlige receptionist) over flere omgange sagde nej til at i nvestere penge i eBay. Så de har derfor investeret 4 millioner dollars i Wikia (derudover har Amazon.com investeret 10 millioner dollars) og sørger samtidig for, at Jimmy Wales får stillet lokaler til rådighed, når han er i området. Forholdsvis beskedne lokaler dog, som ikke oser af kvalitet og bortset fra den mexicansk-inspirerede byggestil lige så godt kunne ligge i Ballerup eller Glostrup. Men da Jimmy Wales bor med kone og datter i Tampa, Florida og alligevel rejser 200 dage om året, så er et skrivebord og opkobling til internettet de eneste krav, han har, for at kunne fungere.

Wikipedia hitter

Er det virkelig så almindelig, en potentiel kommende Silicon Valley-milliardær ser ud? Spørgsmålet popper op, når man sidder og interviewer Jimmy Wales i det lille mødelokale.
Grundlæggeren af Wikimedia Foundation og Wikia ligner med sit fuldskæg, rullekrave og buttede kontorkrop en hvilken som helst utrænet ingeniør i en udviklingsafdeling, og ikke en visionær spiller i Web 2.0–fremtiden – det sociale int ernet, hvor alle kan bidrage med noget og både kommentere og redigere.
Men storheden gemmer sig bag almindelighederne. I løbet af de 60 minutter, interviewet varer, kimer telefonen Jimmy Wales ned – blandt andet skal businessmagasinet Fortune have en kommentar til, at Kina løsner grebet og censuren af den engelske udgave af Wikipedia – den åbne og brugerskrevne encyklopædi på nettet sponseret af donationer – mens New York Times må vente på en kommentar.
Wikipedia er indtil videre klart den mest profilerede del af hans begyndende imperium – men reelt kun en lille del. Det er ikke der, han skal tjene sine milliarder, men der han skal anerkendes som en stor visionær. Og han er godt på vej til at få gurustatus. I 2006 landede han på Times Magazines liste over de 100 mest magtfulde personer i verden, og på World Economic Forum i januar i Davos, Schweiz, blev han sammen med 249 andre fra hele verden nomineret til titlen som ”Young Global Leader 2007”.
Wikipedia er yderligere lige blevet udnævnt til verdens femtes tærkeste brand af brandchannel.com og har sneget sig ind på listen over verdens ti mest brugte internetsites – i skarp konkurrence med YouTube. Hvis du bare en gang har googlet på engelsk for at finde en forklaring på et ord eller et begreb, så er det endog meget sandsynligt, at du på søgemaskinens top 3 finder en artikel fra Wikipedia. Wikipedia har i alle sine over 200 sprogudgaver nu klart over 5 millioner artikler (på engelsk over 1,64 millioner artikler, efterfulgt af tysk med mere end 543.000 opslag og fransk med mere end 445.000 opslag) og er med til at ændre måden, som vi mennesker deler viden på. Gyldendals 30 kilo tunge Encyklopædi har til sammenligning cirka 180.000 artikler, og den danske Wikipedia er ved at komme efter den engelske storebror og har midt i februar 57.721 artikler, og hver eneste dag kommer der nye til.

Wikia skal tjene pengene

Selv om Wikipedia overskygger alle Jimmy Wales’ andre tiltag, så er det i det kommercielle Wikia-selskab, at han skal tjene sine penge. Det er her, han skal have masser af brugere i de fællesskaber eller communities, som Wikia tilbyder gratis værtskab for. Masser af brugere, der igen kan generere en stor reklameomsætning. Præcis den samme forretningsmodel som mange andre hjemmesider, som for eksempel YouTube.
Og selv om skodderne hævdes at være tætte mellem Wikimedia Foundation/Wikipedia og Wikia, så er der ingen tvivl om, at Jimmy Wales håber, at særligt Wikipedias succes kan smitte af på Wikia. At erfaringerne fra den hurtige Wikipedia-succes kan overføres til Wikia. Han henviser da også til Wikipedia på Wikias hjemmeside, når han skal skabe troværdighed om Wikias rolle som den bedste fødselshjælper for nye fællesskaber på internettet.
– Hvor Google er en søgemaskine, så er Wikia indholds-business. Vi er næste generation af communities og har allerede mere end 2000 fællesskaber og mere end 400.000 artikler. Min store vision er at hjælpe communities til at skabe og skrive ved at udnytte de nye teknologier bedst muligt. Det handler om mennesker og ikke o m teknologi. Det handler om at skabe mening til fællesskaberne, siger Jimmy Wales, mens han sætter strøm til sin Blackberry, åbner sin Applecomputer og holder mobilen i hånden. Jimmy Wales surfer legende let som multitasker i nutidens teknologier, men har for at sætte fart på Wikias forretningsmodel hyret den tidligere direktør for eBay i Europa som direktør for firmaet.
– Vi skal gøre Wikia endnu mere brugervenlig. Det kan godt være lidt svært at redigere i artiklerne, og derfor skal vi accelerere udviklingen og brugen af ny software, ytrer han utålmodigt og slår så fast:
– Brugervenlighed er nøglen til et mere demokratisk internet

Drukner i information

Det er informationsalderens overflod af information, der gør Jimmy Wales sikker på, at han har fat i den lange ende. At han nok skal se millionerne rulle ind på et tidspunkt. Når folk er ved at drukne i information, Jimmy modtager selv mere end 200 emails om dagen, så er der brug for steder, der filtrerer og fokuserer den store mængde af budskaber. O g her er communities et godt sted at begynde. Her kobles man i interessefællesskaber, hvor al information handler om netop det, som man gerne vil vide mere om.
– Vi har brug for sammenfatninger i vores overflod af information. Mennesker, der filtrerer informationen på en åben og transparent måde, så det bliver troværdigt. Når det lykkes, så er der masser af interesserede brugere, forklarer Jimmy Wales, der da heller ikke har haft brug for at spendere store summer på markedsføring. Hverken på Wikipedia – 0 kroner – og på Wikia – 5 dollars og 5 cent. Det har været Word-of-Mouth-markedsføring og PR, der har båret succeserne igennem og gjort begge hjemmesider globale.
Og så tilbage til milliardærdrømmene. Er målet, at Google skal købe Wikia på samme måde, som de har købt YouTube? Jimmy Wales er slet ikke afvisende, heller ikke selv om vi taler om hans hjerteblod.
– Om Google skal købe Wikia? Det er da en mulighed, selv om tiden lige nu er lidt underlig. Der er færre virksomheder, der går på børsen end tidligere, og jeg er slet ikke dollarmillionær – endnu. Men jeg har det sjovt og vil under alle omstændigheder fortsætte med at lave, hvad jeg laver. Jeg gør en kæmpe indsats for at gøre den originale idé om internettet til virkelighed: At grupper af mennesker skal dele information, påpeger den økonomiuddannede Jimmy Wales, der ikke fortryder, at han droppede sit børshandler-job i Chicago til fordel for de sidste ti års rejse i cyberspace. Og det er lige før, man tror ham, når han afslutter med at sige:
– Det er egentlig slet ikke pengene, der motiverer mig. Jeg er fascineret af min mission og af at være brugbar. Jeg er sikker på, at man stadigvæk om 100 år vil tale om Wikipedia. Og det er jeg meget stolt af at have været en del af.





Jimmy Wales i krig med Google

Lillejuleaften 2006 lancerede Jimmy Wales sit nye projekt, der er en direkte krigserklæring mod Google. Han vil etablere en ny Wiki-baseret søgemaskine, Wikia Search, fordi han hævder, at de algoritmebaserede søgemaskiner, som Google, ikke udfører s øgeopgaven sikkert nok.
– Søgemaskinerne er en fundamental del af infrastrukturen på nettet. Men den er lige nu mangelfuld. Hvorfor er den mangelfuld? Det er den, af de samme årsager som kommerciel software er mangelfuld: Fravær af frihed, fællesskab, ansvarlighed og gennemsigtighed. Alt det vil vi ændre, skriver Jimmy Wales på hjemmesiden search.wikia.com.
Han beskriver Wikia Search som en ny type søgemaskine, der skal baseres på menneskelig intelligens, og han inviterer desuden deltagere i Wiki-fællesskabet til at bistå med udviklingen og beskriver projektet som et open source-alternativ til web-søgning.


Faktaboks:

Wikimedia Foundation og Wikia

Jimmy Wales er grundlæggeren af både den ikke-kommercielle Wikimedia Foundation og den kommercielle Wikia.
Wikia er en virksomhed med 32 ansatte fra San Mateo i Silicon Valley. Wikia er vært for en masse communities og tjener sine penge ved blandt andet at sælge reklamer.
Wikimedia Foundation er en non-profit organisation, der er vært for adskillige proje kter med gratis indhold. Den mest kendte er den gratis internet baserede encyklopædi Wikipedia.
Organisationen holder til i Tampa, Florida og har kun fem ansatte + et utal af frivillige. Organisationen lever af donationer.

Projekterne er:
Wikipedia ( HYPERLINK “http://www.wikipedia.org” www.wikipedia.org): Gratis net-encyklopædi på mere end 200 sprog og med mere end 5 millioner artikler. Lige nu en af verdens 10 mest besøgte hjemmesider.

Wiktionary ( HYPERLINK “http://www.wiktionary.org” www.wiktionary.org): Projekt, der skal skabe gratis ordbøger på alverdens sprog

Wikibooks: ( HYPERLINK “http://www.wikibooks.org” www.wikibooks.org): Planen er, at bygge en samling af gratis e-bøger, for eksempel skolebøger, sprogkurser, IT-manualer. Særligt ti brug for studerende og lærere i gymnasier og på universiteter.

Wikiquote: ( HYPERLINK “http://www.wikiquote.org” www.wikiquote.org): Lister med berømte citater fra kendte mennesker, bøger, taler, film mm.

Wikimedia Commons: (commons.wikimedia.org): Tusindvis af gratis multimedia-filer, der kan bruges til hvad som helst. Der er både video, musik, fotos.

Wikisource: ( HYPERLINK “http://www.wikisource.org” www.wikisource.org): Samling af bøger, journaler, lovsamlinger og breve.

Wikinews: ( HYPERLINK “http://www.wikinews.org” www.wikinews.org): Gratis nyheder som et alternativ til kommercielle nyheder. Der er indlæg fra hele verden. Alle nyheder skal skrives på en neutral måde.


Faktaboks:

Udviklingen i antal opslag/artikler i Wikipedia (på alverdens sprog)


Januar 2001: 17 opslag
Januar 2002: 21.000 opslag
Januar 2003: 151.000 opslag
Januar 2004: 443.000 opslag
Januar 2005: 1.400.000 opslag
Januar 2006: 3.400.000 opslag
25 august 2006: 5.000.000 opslag
September 2006: 5.300.000 opslag

Faktaboks:

Udviklingen i danske mediers omtale af Wikipedia


2001: 1 artikel
2002: 1 artikel
2003: 3 artikler
2004: 10 artikler
2005: 101 artikler
2006: 465 artikler
Jan 2007: 83 artikler

Kilde: Infomedia.

Citat:
Forestil d ig en verden, hvor hver eneste person har fået fri adgang til summen af alt menneskelig viden. Det er det, vi gør. Jimmy Wales. Grundlægger af Wikipedia

Syd for San Francisco ligger verdens centrum for IT-innovationer, Silicon Valley. Her blev pc’eren og internettet opfundet. Og her er både store etablerede verdensfirmaer og små nystartede high tech-værksteder, der drømmer om at gøre en forskel i den boomende globale internet-økonomi.
I skyggen af Stanford Universitetet i Palo Alto har et unikt netværk af studerende, investorer, opfindere, entreprenører og iværksættere skabt et innovationsmiljø, der har formået at skabe virksomheder som Hewlett-Packard, Intel, Apple, Cisco, Oracle, Yahoo, eBay og Google.
Markedsføring har taget turen rundt i Silicon Valley og besøgt tre unikke virksomheder. Veletablerede Intel, talk of the town Google og lille Wikipedia. I de forrige numre har vi fortalt historien om Intel og Google. Denne gang er det Wikipedia.