I dag kl. 15.00 offentliggør Rambøll Management og professor ved CBS Anker Brink Lund rapporten om mediestøttens fremtid. Den samlede danske mediestøtte udgør i dag cirka 5,5 mia. kr. årligt, hvoraf DR, TV 2’s regioner og landets to største bladhuse, Berlingske Media og JP/Politikens Hus, modtager cirka 85 pct. Rapporten ventes at sætte fut i diskussionen om fremtidens støtte og især til overvejelser om, hvorvidt ”de gamle” medier fortsat skal spise alle offentlige støttekroner på bekostning af ”de nye medier.” Men også blandt de gamle medier er der også meget sure rønnebær. ”Den måde, støttekronerne fordeles på i dag, er i strid med al sund konkurrence. Ikke fordi man subsidierer public service-institutioner som DR, men fordi man subsidierer nogle kommercielle aktører frem for andre, siger Aller-chefen Pål Thore Krosby. De eneste medier, der er sikre vindere ved næste medieforlig i 2010, er netmedierne. I øjeblikket modtager de reelt ingen støtte, bortset fra de netmedier, der er en del af de gamle bladhuse, men næste gang støttekronerne uddeles, er det overvejende sandsynligt, at de nye medier begunstiges på en eller anden måde.
Børsen side 10 og Berlingske Business side 6.