Det blev til milliarder til Kina, mens Danmark foreløbig må nøjes med millioner. Sådan ser bundlinjen ud efter den kinesiske præsident Hu Jintaos første officielle besøg i Danmark i weekenden.
Gennem de fire dage, besøget stod på, underskrev danske og kinesiske selskaber aftaler for omkring 18 milliarder kroner. Det skriver Information.
Men størstedelen af de 18 milliarder kroner er danske investeringer i Kina, mens der foreløbig kun er tale om nogle få hundrede millioner kroner, kineserne investerer i Danmark. Og det bekymrer Kina-rådgiver i Dansk Industri, Nis Høyrup Christensen.
– Kina er kun begyndt at kratte lidt i overfladen i forhold til at investere i Europa, men det er et af de steder i verden, hvor der er kapital til rådighed til investeringer.
Information