Landets kommanditselskaber er truet af tab på op mod 30 mia. kr., og i værste fald risikerer de at få opsagt deres låneaftaler i bankerne og dermed blive sendt ud over afgrundens rand, fordi det vil være umuligt at refinansiere blandt andet ejendomsinvesteringer i kommanditselskaberne.
Årsagen til den dramatiske situation er, at nye regler om forældelsesfrister ifølge en række eksperter formentlig også omfatter de resthæftelser, som kommanditisterne endnu ikke har indbetalt til kommanditselskabernes såkaldte stamkapital.
De nye forældelsesfrister betyder altså, at i de tilfælde, hvor der er gået mere end tre år siden kommanditselskabet blev stiftet, risikerer selskabet, at resthæftelsen er forældet pr. 1. januar 2011. Så kan kommanditselskaberne ikke længere gøre krav på pengene. Derfor tager kommanditselskaber og banker netop nu deres forholdsregler, som handler om at afbryde forældelsen med stævninger mod kommanditisterne og aftaler om suspension, ligesom en række kommandisterne modtager særlige gældsbreve med posten, der skal underskrives, hvis ikke de vil stævnes.
Alt sammen sker kort før lukketid, det vil sige før 1. januar 2011.
Borsen.dk