Kom ikke her og sig, at forbrugerne ikke gider være venner med brands på Facebook.
En privat-oprettet
Facebook-fanside for Coca-Cola har i dag over tre millioner fans og er dermed kun overgået af Barack Obamas side i popularitet.
Og det er i særdeleshed interessant, fordi det ikke er læskedrikgigantens egen side, fortæller adage.com.
Den populære Coke-side blev oprettet tilbage i august 2008 af en skuespillerelev, Dusty Sorg, og en forfatter, Michael Jedrzejewski, begge fra Los Angeles.
Og det er der faktisk rigtig mange andre over hele verden, der har gjort i tidens løb – der findes i dag over 500 sider på Facebook, der har noget med Coca-Cola at gøre – men af en eller anden grund, er de to LA-fyres side den eneste, der i den grad har tiltrukket fans.
Ingen er tilsyneladende i stand til at forklare, hvorfor netop dén side er blevet så populær.
Hos Coca-Cola siger Michael Donnelly, der er global direktør for interactive marketing, at man har diskuteret masser af teorier lige fra fotokvalitet til d’herrer Sorg og Jedrzejewskis personlige Facebook-netværk. Men sandheden er, at det lige så godt kan være alt muligt andet.
Et alternativ
Efterhånden som side akkumulerede flere og flere fans, skete der samtidig det, at Facebook-ledelsen besluttede, at brandede sider skulle være godkendt af eller forbundet med det pågældende brand.
Man måtte gerne oprette fangrupper på privat basis – men deciderede sider skulle være ”autoriserede”.
Den meget populære side var netop oprettet som ”en side”, og derfor skulle den lukkes – eller også måtte læskedrik-brandet overtage den.
Coca-Cola kom op med et alternativ: Lad de to opfindere beholde siden – men dele den med et par af vores egne interaktive medarbejdere.
– Vi sendte forslaget til Facebook-ledelsen, men gjorde det klart, at det ikke måtte se ud som om, det var vores idé. Så ville vi hellere helt droppe det, siger Michael Donnelly.
Sorg og Jedrzejewski fik en invitation til at komme til Atlanta for at diskutere sidens fremtid med Coca-Cola – og i dag fungerer den altså som en ”semi-branded” side.
sit