For otte måneder siden blev Podio med Tommy Ahlers ved roret solgt til amerikanske Citrix for et trecifret millionbeløb, og nu har Tommy Ahlers fundet den store tegnebog frem for at føre en ny virksomhed op på iværksætter-stjernehimlen.
Det skriver business.dk
– Click A Taxi har et produkt, der er på det rigtige marked. Og det er det første, jeg kigger på, når jeg afsøger investeringsmuligheder. Dernæst kigger jeg på teamet, og jeg må sige, at jeg er rigtig imponeret over ledelsens strategiske overblik og evner til at eksekvere, siger Tommy Ahlers, der stadig sidder som Vice President of Social Collaboration hos Citrix.
Dermed træder han heller ikke ind og bliver en del af den daglige drift, som han gjorde det hos Podio, men kapitalindskuddet på 1,5 millioner dollar, som han foretager sammen med en anden angel investor, Claus Moseholm, giver ham en plads i bestyrelsen af Click A Taxi.
– De her penge bruger vi på virkelig at sætte gang i internationaliseringen. Vi vil være den første af de her apps, der gælder over hele verden. Uanset hvor du rejser hen, så kan du få en taxa på adressen med vores app. Derefter skal vi sætte kul på markedsføringen, men det kan godt være, vi får brug for yderligere kapital til det,« siger Tommy Ahlers.
Click A Taxi er vokset fra fem til tyve mand på kun godt et år. Virksomheden har udviklet en app, der prajer en taxa til din adresse via telefonens GPS.
Business.dk