Danske Linkfire får nu millioner i ryggen til at få sendt deres markedsføringsredskab, der kan navigere i verdens mange musikstreaming-tjenester, ud i verden.

Det skriver dagbladet Børsen

Northcap bidrager med 15,5 mio. kr., mens den samlede nye kapital er 17 mio. kr., da også business angels har spyttet i kassen.

Universal Music, Sony Music og Warner Music er blandt dem, der har tegnet abonnement hos Linkfire, og nu skal tjenesten rulles endnu bredere ud globalt.

– Vi skal hardcore til at skalere op på produkt- og salgsfolk. Vi skal lukke markedet for musik. Vi mener, at Universal er vores kunde og kun vores, og det samme vil vi med Sony og Warner, siger medstifter og kommerciel direktør, Jeppe Faurfelt, til avisen.

Børsen