Når en IT-gigant som amerikanske Citrix vender blikket mod Danmark og køber en lille IT-virksomhed, giver det genlyd i iværksætter- og investormiljøet. Det er tegn på, at den danske iværksætterscene har noget at byde på, skriver business.dk
Sådan lyder det i det danske venturemiljø, efter at det i den forløbne uge blev offentliggjort, at Citrix har købt den danske IT-iværksættervirksomhed Podio blot et år efter, at ventureselskabet Sunstone Capital skød 22 mio. kr. i virksomheden. Summen for handlen er ikke offentliggjort men vurderes til at lande på den rigtige side af 200 mio. kr.
Ligesom det giver økonomisk gevinst for stifterne, betyder det også, at de venturefonde, der har del i investeringen, får fornyede midler i kassen og kan vise over for de institutionelle investorer (selskaber der investerer gennem ventureselskaberne, red.), at der er potentiale i de danske iværksættervirksomheder.
Berlingske