Der blev solgt og lukket i 2006 hos Nørgård Mikkelsen. Salget af koncernens 50 pct. ejerskab af 141 Denmarks I/S indbragte 6,6 mio. kr., men nedlukningen af afdelingen i Tyskland kostede 3,9 mio. kr.

De penge skæpper godt i kasse i et år, hvor Nørgård Mikkelsens bruttoavance blev 67,6 mio. kr. – en målbar nedgang i forhold til 2005, hvor bruttoavancen var 72,7 mio. kr. Men i det fortsættende selskab, Nørgård Mikkelsen A/S og Idea Import Aps, er aktivitetsniveauet stort uændret, beretter ledelsen.

Koncernen beskæftigede i gennemsnit 83 personer i 2006, hvilket er en nedgang på 10 medarbejdere i forhold til året før. Det medførte et betragteligt fald i personaleomkostningerne, og det bringer os hen mod resultat før skat: 3 mio. kr. mod 1,4 mio. kr. året før. Markant fremgang men dog ikke prangende i forhold til bruttoavancen.

– Vi har valgt at koncentrere kræfterne om at udvikle vores kerneforretning i Odense. De positive effekter af denne strategi vil slå yderligere igennem i 2007, skriver ledelsen, der forventer et forbedret resultat.

peng