Man har set mange originale profileringstiltag i reklamebranchen, men endnu har vi vistnok et egentligt lavprisbureau til gode, selv om der findes adskillige mindre tegnestuer, som betjener mindre kunder på et niveau, hvor de kan være med – også økonomisk. Hvis et stort, internationalt bureau etablerede en discountshop, ville det sætte et uheldigt søgelys på forskellen mellem pris og ydelse. Det er på mange måder den samme fælde, luftfartsindustrien har forvildet sig ind i.

Spar2Reklame – nå, et tjek på www.krak viser, at det allerede findes og bor Grønager 16 i Gevninge 4000 Roskilde – lad os så kalde det MiniMedia (det reagerer Krak ikke på). MiniMedia ApS bor naturligvis billigt i et industrikvarter med gør-det-selv reception og rå betongulve. Kaffen bedes man selv medbringe, og direktionen deler en Lada Classic 1987. Hvis kunderne vil have noget tilsendt pr. post, må de erlægge porto og ekspeditionsgebyr. Her er ingen fransk kok, men en aftale med en nærliggende bistro om leverance af gårsdagens rester fra frokostbuffeten.

Når alle de synlige tegn på velstand og fremgang er skåret fra, er der allerede sparet nogle få procent. Inventaret og maskinerne er købt brugt. Administrationsudgifterne er skåret ned, for alle medarbejdere er selvstændige anpartsselskaber, som fakturerer deres ydelse og dermed også selv hæfter for deres velfærd, da de kun honoreres i forhold til deres timeforbrug.

Herefter bliver det vanskeligt at finde sparepunkterne udover at spare på genbrugspapiret og tåle lavenergipærer. Kerneydelsen skulle gerne være den samme som i det store bureau, for ingen vil give penge for erklæret dårlig eller middelmådig reklame. Nu er der kun ‚n konto tilbage: Lønningerne. De første signaler har lydt: Bureauerne betaler for høje gager, niveauet må ned. En kvik AD’er, der scorer 75.000 kr. om måneden plys fryns, bryder sig ikke om at skulle hutle sig igennem for 25.000 kr., men risikerer i den nærmeste fremtid at skulle vælge mellem lønreduktion eller fyring.

I henhold til lov om udbud og efterspørgsel vil prisen på kreativ arbejdskraft blive reduceret i de kommende år. Efterspurgte stjerner vil stadig kunne score kassen, indtil de ikke lever op til forventningerne. Resten skal se i øjnene, at mediebranchen ikke er, hvad den har været rent lønmæssigt. Den korte sommer, hvor alle lokaler med mere end fem computere blev regnet for alkymistiske værksteder, efterfulgtes snart af massive personalereduktioner, og eventyrlystne mediemennesker, der følte sig tiltrukket af pionerånden, aktieoptionerne og den fede slæde, blev lempet ud igen på grund af organisationsændringer, fokusændringer, konceptkorrektioner og fusioner. Samtidig faldt deres gyldne it-aktier fra kurs 1707 til 1,63.

De tider er forbi, hvor en ansættelseskontrakt med de store bladhuse var en garanti for livsvarig beskæftigelse frem til aldersgrænsen på 67 år. I modsætning til reklamens individualister står journalisterne skulder ved skulder i et klassisk fagforbund, som med ubestridelig dygtighed har forhandlet sig frem til favorable overenskomster med hensyn til løn, arbejdstid, afspadsering, orlov, efteruddannelse, genetillæg, frynsegoder og betalt frihed til fagligt arbejde. De øvrige funktionærgrupper, der ordner annoncer, bladsalg, produktion, distribution, markedsføring osv, må affinde sig med forklaringer om, at journalisterne har mere ubekvemme arbejdstider. Sandheden er imidlertid, at journalisternes selvopfattelse placerer dem på pyramiders top, for uden dem fandtes aviserne ikke.

Hvis journalistgagerne blev barberet, ville der blive råd til at beskæftige flere. Det kan Dansk Journalistforbund ikke stå model til, en overenskomstforhandling med tilbud om at lette arbejdsgivernes byrder er utænkelig. Det kan kun gå fremad med krav om lavere arbejdstid og højere løn. Ingen vil se i øjnene, at der er mindre mel i møllen, og at kagerne ikke bliver så store og talrige som før.

På MiniMedia ApS er der travlt, for overraskende mange kunder ser sig om efter noget nyt, og da MiniMedia ApS trods alt har ofret noget på reklame for sig selv med testimonials fra mindre og mellemstore virksomheder, der erklærer deres lettelse over ikke længere at skulle betale uventede kanonfakturaer for “kreative forarbejder”, skal der nok dukke et par store kunder op. Advarende røster fra boulevardbureauerne advarer mod en forsimpling af det fine håndværk og forklarer, at kreativitet og strategi er for vigtig til at blive overladt påståede reklamefolk, som går i brune kitler og sparer på farvekopierne.

Henne i hjørnet ved voksdugen med cigaretmærkerne sidder de tre stiftere af MiniMedia ApS og kigger på bankens kontoudtog, mens de gnider sig i hænderne over, at de med mod til at gøre det modsatte, har skudt papegøjen og opbygget en generel opfattelse i medierne af, at reklame er for dyr, og at kunderne betaler for meget. Lad os se, om denne profeti går i opfyldelse inden årets udgang.