Det er tredje gang i løbet af Mindshares 10 årige historie i Danmark, at det globale mediabureau hædres med denne titel. Mindshare opnåede samme kåring i både 2003 og 2004.
– Og det er en bekræftelse på den styrke og kreativitet, som vi er internationalt anerkendt for. Det er kulminationen på et forrygende år for Mindshare og et bevis på vores konsistente globale tilstedeværelse, siger administrerende direktør for Mindshare Danmark, Martin Rasmussen.
Bureauet gennemførte i efteråret 2008 en større organisatorisk og forretningsmæssig omstrukturering, hvor de normale afdelingsgrænser blev nedbrudt.
Resultatet blev et nyt forretningsgrundlag, en revideret selvforståelse, nye metoder samt en mere simpel og integreret organisationsstruktur.
Desuden besluttede man at gennemføre en gennemgribende revitalisering af bureauets corporate identity.
For Mindshare i Danmark blev 2008 også rent resultatmæssigt et flot år med en vækst på 15 procent i bruttoavancen og et resultat, der voksede hele 35 procent.