Mindshare har fået fingrene i Anders And-bladet. Det er sket efter Egmont Serieforlaget har lagt mediabudgettet i hænderne på mediebureauet, der allerede tager sig af mediekoncernens magasiner.
Egmonts marktingchef, Thomas Bundgaard, siger om valget af Mindshare:
– Mindshare er det helt naturlige valg, når det gælder børne- og unge universet. De har et legesygt team med en masse erfaring i børn og unges medievaner og forbrug. Deres indsigt i børn og unges hverdag, holdninger og interesser er en forudsætning for udvikling af stærke strategiske og kreative medieplaner og dialog med målgruppen, siger han.
– Desuden vil Mindshare hjælpe os med at optimere vores forretningsområde og videreudvikle såvel nuværende som potentielle brands, fortsætter Thomas Bundgaard.
Udover Anders And udgiver Serieforlaget blandt andet Jumbobogen, Basserne, Goal, Wendy og Olivia.
ac