Tilbudsaviser er populære hos forbrugerne, også når det handler om at læse dem på nettet. Flere end 90.000 forbrugere har valgt at modtage MinReklame.dk’s nyhedsbrev, og læse tilbudsaviserne på MinReklame.dk. Målsætningen er at runde 100.000 forbrugere i begyndelsen af det nye år.
– De mange tilmeldte forbrugere overstiger vores forventninger, udtaler partner Benjamin Folkmann Hansen, der var med til at starte MinReklame.dk i 2002.
MinReklame har samlet de danske detailkæders tilbudsaviser på hjemmesiden MinReklame.dk. Der findes tilbudsaviser fra et bredt udvalg af brancher og lokale regioner. Eksempelvis kan tilbudsaviser fra Føtex, Bilka, Netto, Inspiration, 2tal og Matas læses på MinReklame.dk. Tilbudsaviser fra mere end 2.500 butikker fordelt på 35 kæder er samlet på MinReklame.dk.