Formanden for Dansk Markedsføringsforbund, Jens Thrane-Møller, går i det seneste nummer af Markedsføring, den 23. november 2000, voldsomt til angreb på lukkeloven. Han taler om “lukkelovs misk-mask“, han taler om “en happy end i det fjerne“, når lukkeloven er helt væk, han betegner lukkeloven som “en skidt måde at drive erhvervsstøtte på“ og mener, at det “til syvende og sidst bør være et spørgsmål mellem kunde og butik“, hvornår butikkerne holder åbent.
Vi kunne her indlede en stor debat om erfaringerne med 1995-lukkeloven og i det hele taget en lukkelovs betydning for udviklingen i butiksstrukturen – og det kunne vi bruge et helt nummer af Markedsføring til, men det tillader redaktionen formentlig ikke. Jeg skal derfor her indskrænke mig til to kommentarer til Jens Thrane-Møllers “klumme“:
For det første bør det gøre indtryk på alle – også Jens Thrane-Møller – at det ikke “bare“ er danske købmænd, der vil fastholde lukkeloven. Det gælder altså også detailhandelens øvrige brancheorganisationer, FDB, Håndværksrådet med f.eks. bagere og slagtere, specialfødevarehandelens øvrige organisationer, HK/Handel, Forbrugerrådet og Danmarks Aktive Forbrugere. Ikke mindst det sidste – at forbrugernes organisationer så klart også støtter lukkelovens bevarelse – burde da gøre indtryk, også på en formand for Dansk Markedsføringsforbund.
For det andet burde Jens Thrane-Møller bevilge sig selv en studietur til svensk detailhandel, hvor han vil opleve de mest uinteressante bymidter og butiksdøde landdistrikter i lande, vi normalt sammenligner os med. Her er også forklaringen på, at man i Norge, Finland, Holland, Tyskland, England, Østrig og Italien – ligesom i Danmark – opretholder en lukkelov, der begrænser butikkernes åbningstider om søndagen.