Vestas-aktien tog i går sit tredje voldsomme dyk på lige så mange dage i takt med, at rygterne om en kapitaludvidelse på mere end 3,7 mia. kr. tog til. Og timeglasset er ved at løbe ud for Vestas og Ditlev Engel, der nu kun har godt tre måneder til at få styr på partnerskaber og kapitalsituationen.
Allerede over sommeren, da der opstod vanskeligheder i forhandlingerne med japanske Mitsubishi omkring teknologirettigheder, begyndte Vestas at se på alternative muligheder, heriblandt også en kapitaludvidelse som sidste løsning, hvis alt andet skulle glippe.
– Hvis Vestas ikke får en aftale med Mitsubishi eller en anden partner i løbet af de næste seks måneder, så er det de fleste analytikeres vurdering, at Vestas kan komme ud i en situation, hvor en kapitalforhøjelse er nødvendig. Så det er ikke så overraskende, og et selskab er nødt til at forbedrede sig på flere scenarier, siger Mads Zink, chefaktiehandler i Danske Bank.
Berlingske