Brevet og telefonen har fået en konkurrent. Og det er Post Danmark, der står bag innovationen. ”En praktisk og brugervenlig tjeneste, der har markeret Post Danmark på en ny måde, ikke kun over for smartphone-brugere, men også over for dem med en helt almindelig mobil.”
Sådan lød de rosende ord fra chefredaktør for Magasinet Mobil, Steen Jørgensen, ved Mobil Awards 2011. Med prisen ”årets bedste danske app/innovation” anerkendes Post Danmark således for deres store arbejde indenfor mobil innovation. Bl.a. med udviklingen af apps, der gør det nemmere og sjovere at tilgå Postens mange produkter og ydelser.
En af disse er MobilPorto, en tjeneste der tilgodeser alle mobilejere uanset telefontype. Som bruger sender man en sms eller benytter den dertil indrettede app – og modtager få sekunder efter en kode fra Posten. Koden skriver man på brevet, dér hvor frimærket skulle have siddet, og så er brevet klar til afsendelse. Nemt og ukompliceret.
Teknologi der giver mening
Hermed viser Posten, at innovation ikke nødvendigvis er lig med kompliceret teknologi, men med teknologi der giver mening. Teknologi, der øger tilgængeligheden til produkterne og inkluderer – ikke udelukker – brugerne.
Og det er netop denne digitale tankegang, som Creuna i 2012 skal bygge videre på som digital sparringspartner for Posten.
– Sammen med Creuna skal vi udvikle flere digitale løsninger, der sikrer vores kunders bekvemmelighed og tidsbesparelse, siger Ulla Rixen, digital chef i Post Danmark. ”Det handler om at tage produkter og ydelser, der traditionelt set er fysiske, og gøre dem digitale. Men digitale på den rigtige måde, og det er her Creuna kommer ind i billedet.”
For Posten er det vigtigt, at man ”ikke bare lægger en app ud”, men også sørger for, at den skaber forretningsmæssig værdi for virksomheden.
– Dét kan Creuna hjælpe os med, fortsætter Ulla Rixen. ”Og de skal være med til forsat at tænke innovativt og udvikle nye løsninger, der ikke nødvendigvis har et fysisk modstykke, men som er med til at øge bekvemmeligheden for vores kunder”.