M2 Film opretter en “quick and dirty”-enhed ved navn “Bang! We shoot it”, der skal udnytte væksten inden for mobilformatet.
Mobilinteressen er faktisk så stor, at der i år er en mobilkatagori i Cannes Lions, som har modtaget op mod 1.000 bidrag, der for første gang kæmper om både hæder og løve-statuetter.
Også på dansk grund er der grøde i produktionen til mobile formater. Det har altså nu fået Danmarks største producent af reklamefilm, M2 Film, til at oprette “Bang! We shoot it”, skriver Dagbladet Børsen.
– Verden for reklamefilmen ændrer sig med meget hastige skridt i disse år, fortæller Kenneth Plummer, tidligere generaldirektør for DR og nuværende direktør hos M2 Film.
– I dag er det i mange kampagner ikke nok bare at lave en 30-sekunders reklamefilm til tv. Der skal også laves film til net og mobil, fortsætter han.
Hvor den forkromede model til biograf og tv nemt kunne tage en fem-seks uger i produktion, så kan der rykkes langt hurtigere på det mobile felt.
– Med ting, der laves til nettet og mobilen på disse mediers præmisser, er der behov for produktioner, som er lidt mere quick and dirty, siger han.