Umiddelbart kan det godt lyde lidt mærkeligt – for døve kan jo ikke tale i telefon..! Men faktisk benytter døve og hørehæmmede danskere mobiltelefoner næsten lige så meget som hørende. Mobiltelefonen er blevet døves mulighed for at kommunikere mobilt ved hjælp af SMS´er. Derfor har næsten alle døve i dag en mobiltelefon.
Nu skal Orange så, som den første af i alt fire kommende hovedsponsorer, støtte de danske døve og hørehæmmede atleter frem mod en forhåbentlig olympisk succes ved de døves OL, Deaflympics, som afholdes til januar 2005 i Melbourne, Australien. pia