Et smart forretningstrick med en årlig gevinst på et trecifret millionbeløb. Det er situationen for mobilselskaber som Telia, Telenor og TDC, der på kort tid har haft held til at skifte en mangeårig praksis med dyre tilskud til mobiltelefoner ud med indbringende afbetalingsordninger, skriver Jyllands-Posten.
Mens tilskudsjunglen årligt kostede mobilbranchen flere hundrede millioner, har TDC alene i årets første ni måneder tjent op mod 170 mio. kr. på at skifte tilskuddene ud med afbetalingstelefoner, der går som varmt brød.
De seneste tre måneder er salget fordoblet, og i dag sælges 6 af 10 mobiltelefoner på afbetaling.